Kontakt os






 

Canal Digital forventer overskud i 2004
Onsdag 2. juni 2004
Af Karsten Jensen
 
For Canal Digital blev 2003 et økonomisk godt år. Nettoomsætningen for de samlede akti-viteter i Danmark steg med 25 pct. til 476.8 mio. kr. Det såkaldte EBIT resultatet steg med 100 pct. og blev vendt til et plus på 2,4 mio. kr. Det betyder, at selskabet nu er begyndt at tjene penge. Årets endelige resultat blev -2,6 mio. kr., hvilket var bedre end forventet og en væsentlig forbedring i forhold til resultatet i 2002 på -102 mio. kr. Selskabet forventer et overskud i 2004.
Canal Digital forklarer, at det gode resultat primært skyldes, at stordriftsfordelene som følge af en fusion i begyndelsen af 2003 er slået hurtigt igennem, samt at Canal Digital Danmark har haft en fortsat stigning i antallet at abonnenter - både på markedet for privat parabol og på antennefor-eningsmarkedet.

Trods hård konkurrence opnåede Canal Digital Danmark sidste år en vækst på 10 pct. i antallet af kunder og endte dermed året med at levere tv-kanaler til cirka 155.000 danske hjem med digi-talt parabol-tv. Den positive udvikling var også tydelig i forhold til antenneforeningerne. En målret-tet salgsindsats i 2003 resulterede i et stort nysalg af kanaler som dk4, TvDanmark 1 (nu Kanal 5), TV 2 Zulu, CNN og Cartoon Network. Samarbejdet med at lancere TV 2 Zulu som betalings-kanal gik ligeledes over forventning og blev en stor succes.

Det stigende antal digitale parabol-abonnenter er i høj grad et resultat af lanceringen af et nyt salgskoncept samt en optimering af selskabets kundeservice kombineret med et stærkt udbud af danske og internationale tv-kanaler. Samtidig har en koncentreret fokusering på kundekvalitet bå-ret frugt, således at servicen er blevet forbedret. Antallet af kunder, som opsiger deres abonne-ment, er blevet væsentligt reduceret, hvilket også bidrager til den positive udvikling.

I en kommentar til årsregnskabet siger adm. direktør i Canal Digital Danmark:

”At Canal Digital nu er begyndt at tjene penge er overordnet set et resultat af den langsigtede strategi, der blev lagt for lanceringen af digitalt tv. Denne strategi er blevet ført konsekvent ud, og der er blevet investeret kraftigt i bl.a. satellitinfrastruktur, tv-rettigheder, markedsføring samt gratis dekodere til kunderne. En satsning, der har gjort Canal Digital til Nordens førende udbyder af tv.”

Canal Digital Danmark forventer et positivt resultat i 2004. Dermed begynder selskabet nu at give overskud. Dette bliver første gang, siden det blev etableret i 1996: ”Der er noteret store tab, men vi har hele tiden fulgt en bevidst og kontrolleret strategiplan – en strategi, som nu også begynder at give resultater på bundlinien,” siger Jens B. Arnesen.

Han oplyser, at der fortsat er en god vækst i kundetilgangen på både markedet for privat parabol og markedet for mindre kabelnet og antenneforeninger. Derudover byder 2004 på en lang række nyheder, som understøtter forventningerne til den positive udvikling. Heraf kan nævnes:

Lancering af Royal League - den banebrydende nye, nordiske fodboldturnering.
En række spændende PPV boksestævner med Team Palle.
Lanceringen af det nye Kanal 5 (tidligere TvDanmark 1).
CANAL+ relancering af nye film- og sportskanaler.
Hertil kommer, at de danske kanaler som TV 2 Zulu og dk4 - der distribueres eksklusivt via satellit af Canal Digital - får en stadig stærkere position i tv-markedet.


Canal Digital Danmark blev etableret i oktober 1996 og introducerede – som de første – digi-talt satellit-tv her i landet i 1998. Selskabet er et datterselskab af Canal Digital AS, som også har selskaber i Norge, Sverige og Finland. Canal Digital AS er nu er siden sommeren 2002 100 pct. ejet af norske Telenor. Selskabet beskæftiger omkring 400 mennesker, og havde en omsætning 3,8 mia. norske kr. i 2003.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002