Kontakt os






 

Ny TV 2 Play app klar på 72 timer
Onsdag 6. juni 2012
Af Stig Hartvig Nielsen
 
En udviklingscamp - på blot 3 døgn - resulterede i en ny TV 2 Play mobilapplikation til Windows Phone.


Normalt tager det lang tid at udvikle en mobilapplikation, typisk fire 2-4 måneder, men i et nyt eksperiment, en såkaldt 'udviklingscamp', lykkedes det TV 2 - i samarbejde med Microsoft, Nokia og 12 eksterne udviklere - at udvikle en TV 2 Play mobilapplikation til Windows Phone på blot 3 døgn. Hermed er det nu muligt at se TV 2 Play på pc’en, på iPhone, iPad og snart på Windows Phone. Android følger senere. Det oplyser TV 2 i dag i en pressemeddelelse.

Campen startede torsdag morgen, og allerede torsdag formiddag var app'en tegnet og beskrevet på tavlen. Torsdag formiddag var der også hul igennem, så der kunne streames video. Fredag middag fungerede appen fra A-Z, dvs. man kunne bruge den som beskrevet i kravsspecifikationen. Herefter begyndte udviklerne selv at komme med nye idéer og forbedringsforslag til f.eks. programguide, påmindelser og del på Facebook. Lørdag middag var appen færdig og klar til test.

"Det er en rigtig god løsning, vi har fået – nu afventer vi bare kundernes dom. Det har været en virkelig spændende og god proces med et fantastisk team, som har sat helt nye standarder for udvikling," siger Kim Hoffmann, der er TV 2s projektleder på udviklingen af applikationen til Windows Phone.

Med TV 2 Play på Windows Phone kan man se live programmer fra TV 2, TV 2 Zulu, TV 2 Charlie, TV 2 News og TV 2 Film, samt en masse arkivprogrammer (video on demand) fra de samme kanaler. Det kræver blot at man har et aktivt TV 2 Play abonnement. I app'en til Windows Phone er desuden en programguide som hurtigt giver brugerne overblik over både den sidste uges tv-programmer og den kommende uges programmer. Og det er muligt at pinne et program, så man modtager en påmindelse 5 minutter før programmet starter.

App'en blev officielt overdraget og præsenteret mandag den 4. juni på TV 2 i København med deltagelse af Gregers Wedell-Wedellsborg, direktør for TV 2s digitale indhold, og Jørgen Bardenfleth, adm. direktør for Microsoft.

App'en er sendt til godkendelse, og forventes at være tilgængelig på Windows Marketplace inden længe.



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002