Kontakt os






 

Troels Kløvedal afløser 'Krøniken'
Torsdag 26. februar 2004
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Når 'Krøniken' går på skærm-ferie den 7. marts, så er det Troels Kløvedal og besætningen på Nordkaperen, der skal udfylde sendetiden søndag kl. 20 de følgende syv søndage, fortæller B.T. i dag. Denne gang har Kløbvedal været i Kina, hvor livet omkring Yangtzefloden bliver udforsket, og det er en gammel livsdrøm, der dermed er gået i opfyldelse for den 60-årige søfarer.
"Det er utroligt svært at komme til at sejle i Kina. Faktisk så svært at vi skulle søge om asyl for at få skibet med ind i Kina, der ikke har underskrevet nogle vigtige søfartskonventioner. Derfor anså man Nordkaperen som et lille stykke Danmark, og det er en særdeles problematisk affære", fortæller Kløvedal.

For at få det hele til at lykkes måtte daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen skrive skrive direkte til den kinesiske ministerpræsident, oplyser B.T videre. Desuden skulle fem kinesiske ministerier og ikke færre end 12 provinsguvernører afgive deres accept, for at turen kunne gennemføres.

Turen til Kina begyndte med, at Troels Kløvedal skulle giftes - for 3. gang. Og det kom til at ske i Hong Kong, og det vises der klip fra i udsendelsen den 14. marts.

- - -

Foto: Prins Joakim og Troels Kløvedal ombord på Nordkaperen i Stanley Bay, Hong Kong


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002