Kontakt os






 

DR på desperat pengejagt
Mandag 22. august 2005
Af Stig Hartvig Nielsen
 
DR anklages for at bruge licensmidler til at dække hullerne i DR Byens skamskudte økonomi. Politikerne afviser at lade programpenge dække byggeudgifter.
Budgettet på DR's prestigebyggeri i Ørestaden er nu så presset, at DR's ledelse forsøger at flytte nogle af udgifterne fra anlægsbudgettet til DRs licensbetalte drift. Det skriver BT iflg. Ingeniøren.

Det har tidligere været fremme, at der var omfattende problemer med at få budgettet for byggeriet i Ørestaden til at holde.

Ifølge BT er DR i gang med at flytte udgifter for mindst 85 mio. kr. som et forsøg på at holde byggeudgifterne indenfor det vedtagne anlægsbudget på 3,3 mia. kr.

Generaldirektør Kenneth Plummer bekræfter, at økonomien er stram og siger, at det kan blive nødvendigt at spare på programmerne for at få de økonomiske ender til at hænge sammen.

Men de ekstra omkostninger i DR Byen må ikke gå ud over licensbetalerne, lyder det fra såvel Venstre som Socialdemokraterne.

"Det er den måde, man altid fusker på i offentlige byggerier. Når først der står tre bygninger, og der mangler et tag, så stopper man jo ikke byggeriet", siger Jens Rohde til BT. Han mener, at DR fra starten har lagt et urealistisk lavt budget for DR Byen.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002