Kontakt os






 

Flere DR-afdelinger i strejke
Mandag 30. august 2010
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Der kommer ingen TV-Avis, Aftenshowet, Kontant, Debatten eller Deadline på DR i aften. Medarbejderne i DR Nyheder og en række andre afdelinger i DR har nedlagt arbejdet i protest mod de mange fyringer i DR i dag.
Medarbejderne på samtlige DRs distrikter nedlagde tidligere i dag mandag arbejdet og det samme har DR Dokumentar, samt de ansatte på Aftenshowet. Senest er de ansatte i DR Nyheder gået hjem, og arbejdsnedlæggelserne i DR betyder at DR kun udkommer med et nødbredskab på deres medieplatforme - foreløbigt frem til i morgen tirsdag klokken 9.

"Jeg kan aldrig billige overenskomststridige arbejdsnedlæggelser. Men DR's medarbejdere er naturligvis frustrerede og kede af at skulle sige farvel til så mange dygtige medarbejdere," siger DRs generaldirektør, Kenneth Plummer, til Ritzau.

Dagens fyringsrunde er gået ud over 104 medarbejdere, og det er især DR Nyheder, der er ramt hårdest. I alt 26 stillinger i DR Nyheder er berørt - heraf 17 journalistiske.

Tillidsrepræsentanterne i DR frygter, at medieforliget kan afstedkomme nye fyringsrinder, efterhånden som besparelser for 120 mio. kr. årligt i de kommende år, skal effektueres.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002