Kontakt os






 


Fredag 31. oktober 2003
Mere porno på Kanal København
Seere i Københavns-området med hang til erotik og hardcore porno kan godt begynde at glæde sig. Fra den 1. november udvider Kanal København sit program "Sextv.dk" til at sende alle ugens nætter. Udover de nuværende programmer fredag nat kl. 01.00 og lørdag nat 00.00 kommer der også til at være afklædt action nat efter sø-tr 01.00, nat efter onsdag 02.30 og nat efter torsdag 02.00. Læs mere

Fredag 31. oktober 2003
Peter og Stig Thorsboe fik Nordisk Film Pris
De to brødre bag serier som 'Rejseholdet', 'Taxa' og 'Landsbyen', Peter og Stig Thorsboe blev i dag fredag hædret med Nordisk Film Prisen, oplyser Ritzau. Med æren følger 97.000 kr., som overrækkes ved selskabets 97 års fødselsdag den 6. november. (SHN)

Fredag 31. oktober 2003
Team Palle og Canal Digital tilfredse med seertilslutning til PPV Boksegalla
Fredag den 24. oktober var der premiere på det første boksestævne arrangeret af Team Palle og vist som Pay Per View (PPV) på Canal Digital. Team Palle og Canal Digital har nu evalueret deres første fælles PPV Boksegalla, og begge parter er yderst tilfredse med samarbejdet og resultatet af stævnet. Adm. direktør for Canal Digital Danmark, Jens B. Arnesen vil ikke oplyse det præcise billetsalg, men siger i dag til tvnyt.com, at man "ikke mindst er tilfredse med billetsalget, og derfor er man allerede gået i gang med at planlægge kommende aktiviteter". Læs mere

Fredag 31. oktober 2003
Tre nye nominerede i Big Brother
Beboerne i BB huset har været i Skriftestolen og har nomineret hinanden til udstemning for 6. gang. June og Henrik er gangangere. De fik hhv. 7 og 6 stemmer. Sidste nominerede i denne uge er Tania, der fik 4 stemmer. Hvem der skal forlade huset afgøres af seerne og afsløres på torsdag. (SHN)

Fredag 31. oktober 2003
BB-oplevelse var lærerigt siger Jesper
”Det er dejligt at være ude i de trygge og vante omgivelser. Jeg er ikke så presset udenfor som jeg var inde i huset, som jeg ikke følte mig helt tilpas i. Jeg har fundet ud af, at jeg er en større tryghedsnarkoman end jeg regnede med”, fortæller Jesper til tvnyt.com efter, at det i går stod soleklart, at det var Jesper, der måtte forlade Big Brother-huset med 74 pct. af alle stemmerne. Læs mere

Fredag 31. oktober 2003
Zulu Awards kårer DR2 program
Torsdag aften blev Zulu Awards uddelt, og DR2 programmet 'De uaktuelle nyheder' blev kåret som årets danske tv-program foran bl.a. Zulus eget program om TV Glad, TvDanmarks 'Ushi Heiko' og TV 2s 'På kanten af verden'. Zulu Awards, med Casper Christensen og Frank Hvam som værter, sendes på TV 2 Zulu i morgen lørdag aften kl. 20.00-23.20 afbrudt af to reklamebreaks (!!). (SHN)

Fredag 31. oktober 2003
Priser til Mette Fugl og Ulla Terkelsen
DRs Mette Fugl, og TV 2's Ulla Terkelsen modtager søndag den 2. november prisen "Den Gyldne Havfrue" Læs mere

Fredag 31. oktober 2003
Tv-krig om samme FCK-kamp
Når FCK den 27. nov. spiller returkamp mod Mallorca i UEFA Cup'en, så er der gode chancher for at se kampen på tv. Men det ligger tilsyneladende ikke helt fast, hvem der får rettighederne og dermed viser kampen. Både TvDanmmark og TV3 har iflg. B.T. meddelt, at de sender kampen direkte. (SHN)

Torsdag 30. oktober 2003
USA: Fox News ville sagsøge The Simpsons
I den populære tegneserie 'The Simpsons' bliver der gjort nar af stort set hvem som helst. Men ikke alle synes at det er lige morsomt. Den højre-orienterede nyhedsstation Fox News kunne f.eks. slet ikke se noget som helst sjovt i det, da det gik ud over dem. B.T. skriver i dag, at Robert Murdoch, der ejer Fox, i vrede breve truede mod at lægge sag an mod 'The Simpsons' for at sende "ondskabs-fuld satire". Sagen blev dog ikke til noget, da Fox ikke bare stod til at ville tabe en retssag, men også ville blive gjort til grin. Ekstra Bladet skriver, at Groening slap for søgsmål fordi 'The Simpsons' vises på Fox's søsterselskab Fow Entertainment, og Murdoch ville ikke betale for at et af hans firmaer skulle sagsøge et andet af hans selskaber. (SHN)

Torsdag 30. oktober 2003
Fede tider for tv's Merethe - scorer kassen
Der er vendt op og ned på tingene for 31-årige Merethe Kasten fra Fredericia - kendt fra 'Livet er fedt'. Tidligere blev hun drillet og mobbet af sine klassekammerater. Nu strømmer folk til for at høre, hvad hun har at sige på foredrag over hele landet, skriver B.T., der også konstaterer at Merethe tjener ganske pænt på sin tv-berømmelse. Udover foredragene, har hun oprettet egen hjemmeside og udgiver snart en bog med titlen "Mit fede liv". Dertil kommer modeljobs. 'Livet er fedt' er i øvrigt blevet en usædvanlig tv-succes for TV 2. Seertallet ligger normalt omkring 1.2 mio. og det er yderst sjældent, at dokumentar-programmer holder så høje seertal; det plejer kun at være fiktion, der kan trække så høje seertal. (SHN)

Onsdag 29. oktober 2003
TV-avisen ren digital fra og med i dag
I dag onsdag den 29. oktober er en historisk dag for TV-avisen. Det er første gang de store TV-aviser kl. 18.30 og 21.00 bliver produceret og afviklet uden bånd. TV-avisen er fra i dag ren digital, og det bringer TV-avisen op i verdenseliten i digital nyhedsproduktion. Systemet består blandt andet af Danmarks kraftigste computer, som kan rumme 90.000 timers tv og som er dimensioneret til, at 300 medarbejdere teoretisk kan arbejde på et indslag samtidigt. Læs mere

Onsdag 29. oktober 2003
Radio virker bedre end tv påstår Martin Riel
Hos produktioinsselskabet Serious Radio Business glæder man sig, ikke overraskende, til den 15. november, hvor Sky Radio P5 og Radio 100FM går i luften. Hos Serious Radio Business påstår man, at hvis radioreklamen er skruet rigtigt sammen, slår den tv-reklamen. Læs mere

Onsdag 29. oktober 2003
Public service-kontrakt med TV 2-regioner
Kulturminister Brian Mikkelsen har indgået en public service-kontrakt med hver enkelt af de 8 regionale TV 2-virksomheder. Det er i kontrakterne bl.a. præciseret, at den enkelte regionale virksomhed er forpligtet til at sikre programmer omfattende nyhedsformidling og oplysning, og at virksomheden ved programlægningen skal lægge vægt på tilknytning til regionen. Læs mere

Onsdag 29. oktober 2003
Kun få pirater viste boksning
Et korps foretog fredag aften stikprøve-besøg på offentlige steder som pubber, barer og restauranter for at afsløre eventuelle piratudsendelser af det professionelle Boksegalla, som Canal Digital transmitterede som pay-per-view tv. Der blev kun konstateret få overtrædelser. Læs mere

Onsdag 29. oktober 2003
Fredericia betaler 1.3 mio. kr. ekstra til TV3
TV3 har vundet slaget om Fredericia. Tv-stationens omdiskuterede prisstig-ninger vil næste år koste det store, kommunale kabelnet 1.3 mio. kr. Og de penge er kommunen klar til at betale, oplyser Radio VLR i Vejle. Læs mere

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 [>]








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002