Kontakt os






 

Ældre vil se mindre tv i fremtiden, fordi de forbliver længere på arbejdsmarkedet
Fredag 18. marts 2011
Af Stig Hartvig Nielsen
 
I en artikel på tvnyt.com fra i tirsdags fremstår det som om, at en af årsagerne til at fremtidens 60+ generation vil se mindre tv er, at de er en overset målgruppe i mediebranchen, der hellere fokuserer på børnene, de unge og de kommercielt attraktive. Det er fejlagtigt udlagt, siger medieforsker Anne Lærke Larsen til tvnyt.com. Det hænger i stedet sammen med, at de +60-årige i fremtiden vil bestå af flere, der fortsat er aktive på arbejdsmarkedet og flere der er højtuddannede.
I artiklen 'DR bør lave en redaktion for 60+' fra tirsdag den 15. marts henvises til rapporten 'Medieudviklingen 2010', som DR Medieforskning har udgivet.

Rapportens konklusion er dog fejlagtigt udlagt, siger en af forfatterne til rapporten, Anne Lærke Larsen fra DR Medieforskning.

I artiklen fremstår det som, at en af årsagerne til at fremtidens 60+ generation vil se mindre tv, er at de er en overset målgruppe i mediebranchen, der hellere fokuserer på børnene, de unge og de kommercielt attraktive.

"Dette er imidlertid ikke en årsag, som vi i 'Medieudviklingen 2010' tilskriver ændringerne i 60+ generationens mediebrug," siger Anne Lærke Larsen til tvnyt.com og forklarer:

"Læser man 'Medieudviklingen 2010', vil det fremgå, at der i 60+ generationen fremover vil være flere, der fortsat er på arbejdsmarkedet og flere der er højtuddannede. Denne gruppe ser mindre tv, end fx den del af 60+ som ikke er i arbejde og har en grundskoleuddannelse som den højst gennemførte uddannelse.

Det er altså ændringer i 60+ generationens uddannelsesniveau og det at de bliver længere på arbejdsmarkedet, der er baggrund for vores vurdering om, at fremtiden 60+ generationens tv-forbrug vil falde. Og altså ikke at mediebranchen – og herunder i særdeleshed DR, som har mange programtilbud, som danskere over 60 år benytter sig af - hellere fokuserer på mere kommercielt interessante grupper.

Man må jo huske på, at 60+ segmentet stadig er den gruppe, der ser allermest tv. 4 timer og 22 minutters tv-sening blev det til dagligt i 2010, og dette tyder jo langt fra på, at der ikke er noget i tv, de vil se," slutter Anne Lærke Larsen.


Hele rapporten her læses her: http://www.dr.dk/NR/rdonlyres/D0F84992-F0E6-4107-A2B2-72B6F35B42D4/2572038/medieudv2010_print.pdf


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002