Kontakt os






 

OnCable afslører ønskekanaler
Onsdag 18. september 2002
Af Eric Larsen
 
TDC/OnCable har netop offentliggjort hvilke tv-stationer, der vil blive vist på ØnskeKanalen frem til årsskiftet, og der bliver virkelig drøn på: Det bliver Adventure One i oktober, Reality i november og Pro7 i december.
I oktober vises a1 - Adventure One. a1 er en ekstra kanal som udbydes af National Geographic Channel, og som genudsender de mest actionfyldte og ekstreme programmer fra National Geographic. Kanalen mener selv, at den er til legesyge mænd som stadig er drenge. I modsætning til moderkanalen National Geographic Channel er der dog endnu ikke danske undertekster på a1, der sender alle dage 10-02. Se mere om National Geographic og stationens nye kontor i Danmark på www.nationalgeographic.dk

I november vises mere af samme skuffe, når der vil være Reality døgnet rundt. Reality viser hårrejsende dokumentarudsendelser fra hverdagens dramaer, f.eks. redningsaktioner, politiaktioner og livstruende hospitalsoperationer. Reality ejes af det hollandske UPC (United Pan-Europe Communications), som i øjeblikket ekspanderer meget kraftigt i hele Europa. Bl.a. har de nu fået en kontrakt med den danske kabeltv-udbyder Telia/Stofa om distribution af hele 4 af deres kanaler. Se mere om Reality på www.reality-channel.tv

Endelig vises i december den tyske Pro7, der ejes af det konkurstruede Kirch Media. Pro7 viser meget actionprægede og voldelige B-film og serier - naturligvis eftersynkroniset til tysk - samt et udvalg af erotiske film. Se mere på www.prosieben.de


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002