Kontakt os






 

Medinas bryster på DR var alligevel ikke ok
Tirsdag 1. februar 2011
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Redaktør for DanmarksIndsamlingen Carl Otto Dethlefsen sagde søndag til B.T., at man tog Medinas optræden i DanmarksIndsamlingen lørdag "meget let". Det er ikke noget, der burde forarge børnefamilierne (sic!) ude i stuerne, mente Dethlefsen. Nu har tre forargede seere klaget til DR, og nu siger DR, at Medinas optræden var upassende.
"Vi har fået et par klager fra seere, som var forargede og fandt det upassende, at vi viser den slags i familiefjernsyn. Det har de helt ret i. Og det har vi beklaget," siger Carl Otto Dethlefsen, i dag til bt.dk.

Under DanmarksIndsamlingen lørdag aften optrådte Medina i en gennemsigtig bluse, der gav frit udsyn til hendes attributter. Men blandt de 740.000 seere sad flere familier med børn og fik lørdagsslikket galt i halsen, skriver bt.dk.

"Det vil vi selvfølgelig ikke gentage. Men det var ikke vores mening at vise det. Det kom faktisk bag på både mig og produceren, at hun havde den slags tøj på," siger DR-redaktøren,

Hverken DR eller bt.dk melder noget om, hvorfor det specielt er forargeligt og upassende for netop børnefamilier at være vidner til blottede bryster på tv.

Medinas egen kommentar til 'sagen' kan læses på bendes facebook-profil: "So much debate about my boobs..! Its just boobs.. We ALL have a pair!! Lets relax and see the positive side of life;) I loved my outfit and I stand up for myself. I'm proud of that.

Sorry for offending mr and ms Shy and Boring."


Foto: Medina ved DanmarksIndsamlingen 2011 (Fotograf: Bjarne Bergius Hermansen)


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002