Kontakt os






 


Tirsdag 15. august 2006
Nominerede til MTV Video Awards er klar
De nominerede til årets MTV Video Awards, der bliver afholdt torsdag den 31.aAugust live fra New York er netop offentliggjort. Læs mere

Tirsdag 15. august 2006
DR journalister anklaget
Københavns Politi har rejst anklage mod to journalister fra DR efter at de har købt ulovligt fyrværkeri. De to journalister var i gang med at lave et program om illegalt fyrværkeri, da de fik det mellem hænderne. Men politiet spilder ressourcer ved at rejse sagen, mener chefen for DR’s dokumentarafdeling i Århus, Steen Jensen ifølge Ritzau. ”Vi kom udelukkende i besiddelse af fyrværkeriet i forbindelse med journalistisk arbejde, som er sket i offentlighedens tjeneste,” udtaler Sten Jensen. Journalisterne købte otte krysantemumbomber. (KJ)

Tirsdag 15. august 2006
Palæstina: To tv-journalister bortført
To korrespondenter Steve Centanni (USA) og Olaf Wiig (New Zealand) - begge fra den amerikanske tv-station Fox News - blev i går mandag kidnappet i Gaza og holdes iflg. Reuter nu som gidsler af ukendte gerningsmænd. (SHN)

Mandag 14. august 2006
Jakob Mejlhede forlader MTV - tilbage som programdirektør for TV3 og TV3+
Den 33-årige Jakob Mejlhede vender nu tilbage til TV3 - denne gang som programdirektør med ansvar for TV3, TV3+ og de nye kanaler, der måtte komme hos Viasat i de kommende år. Jakob Mejlhede kommer fra en stilling som nordisk programchef for MTV. Jakob Mejlhede har tidligere været programchef på TV3. Læs mere

Mandag 14. august 2006
Susanne Hegelund ny chef for DR Nyheders politiske redaktion
Den nye chef, der også fortsætter som erhvervsredaktør, har selv en fortid som Christiansborg-reporter og i foråret var hun medforfatter på 'Håndbog for statsministre'. Læs mere

Mandag 14. august 2006
DR sælger ud
DR holder loppemarked den 19. og 20. august med overskydende effekter og udstyr fra TV-Byen, som ikke får lov at tage turen til DR Byen. Der vil blandt andet være en bod med 'DR-klenodier'. Læs mere

Fredag 11. august 2006
Stor fodboldaften på Viasat Sport-kanalerne
Der er lagt op til en stor fodboldaften i midten af august på Viasat Sport-kanalerne, når forberedelserne til kvalifikationskampene til EM 2008 går i gang. Viasat Sport 1 viser kampen mellem England og de forsvarende europamestre fra Grækenland. På Viasat Sport 2 er de italienske verdensmestre i kamp mod Kroatien og så spiller VM-bronzevinderne fra Tyskland mod Sverige i en kamp, der sendes på Viasat Sport 3. Datoen for den store fodboldaften er onsdag d. 16. august. (TN)

Fredag 11. august 2006
Nye værter på 'Dagens Danmark'
DR1 sætter efteråret i gang med et nyt og skarpere ’Dagens Danmark’ - med værterne Lise Rønne, Camilla Miehe-Renard og Vibeke Hartkorn ved roret. Læs mere

Fredag 11. august 2006
Arnold-jury er på plads
Nedtællingen til årets fejring af de bedste danske reklamefilm er begyndt, og som noget nyt indgår virale reklamefilm nu også i konkurrencen. Tilmelding af film til Arnold 2006 kan ske frem til den 24. august, hvorefter den netop nedsatte jury - med Michael Roberts fra Roberts/Boisen i spidsen - kommer på hårdt voteringsarbejde inden for kategorierne: IdéPrisen, Vove-modsPrisen og InstruktionsPrisen. Samtidig uddeles PublikumsPrisen, som afgøres af publikum i samarbejde med Megafon. Arnold 2006 løber af stablen den 5. oktober i København og det er 21. gang prisoverrækkelsen finder sted. (SHN)

Fredag 11. august 2006
Tv-reklamer i vækst
Med en mediaomsætning med indekstal på 112 viser danske tv-reklamer en flot vækst i første halvår af 2006 i forhold til sidste års ditto og klarer sig bedre end de andre tradionelle medier, oplyser Viasat. Tallet stammer fra Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening. ”Vi er meget tilfredse med fremgangen. Med flere midler kan vi jo poste endnu flere penge i vores programmer og byde tv-seerne på endnu mere,” siger vicedirektør i TV3 Christian Bechmann. (SHN)

Fredag 11. august 2006
'Nynne' venter på voldgiftsretten
Det vækker forundring hos Politiken, at TV3 præsenterede premieredato for tv-serien om 'Nynne', inden en voldgiftsretssag har afgjort, om serien må vises. Læs mere

Fredag 11. august 2006
Kritik af tv-dækning af atletik-EM
EM-bronzevinderen, kuglestøderen Joachim B. Olsen kritiserer DR's dækning af EM i atletik. Han mener, at der vises for meget løb, og ærgrer sig over, at DR ved de store mesterskaber ikke viser danskerne, hver gang de er i aktion. Læs mere

Torsdag 10. august 2006
Cecilie Beck fra TV 2 tilbage til DR
Efter 2½ år på TV 2 Nyhederne henter DR Cecilie Beck tilbage til DR og TV Avisen. Her skal hun afløse Mette Vibe Utzon som fast vært på magasinet Søndag. Læs mere

Torsdag 10. august 2006
DR får international pris for "tale-til-tekst"
DR har modtaget en fornem pris i New York for "tale-til-tekst" som det mest innovative, offentlige sprogteknologiske projekt. Systemet er udviklet i samarbejde med Kulturministeriet, Videnskabsministeriet og TV 2. Læs mere

Torsdag 10. august 2006
Schweiz: Ny privat tv-station på vej
Den 31. august begynder den nye tv-station 3+ at sende. Målgruppen er folk under 50, og man vil først og fremmest sende underholdning, shows, serier og spillefilm samt korte nyhedsudsendelser. Stationen regner fra starten med at kunne nå 1½ mio. husstande i den tysktalende del af Schweiz, hvilket svarer til 75 pct. af befolkningen. Chef for 3+ bliver Dominik Kaiser (billedet). Det er det 3. forsøg på at sende privat-tv i hele den tysktalende del af Schweiz. Tidligere har Roger Schawinskis Tele24 og SBS TV3 måttet lukke. (AB)

[<] 1 2 3 4 5 6 7 [>]








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002