Kontakt os






 

Programserie om DF Ungdom på DR3
Tirsdag 29. marts 2016
Af Redaktionen
 
Dansk Folkeparti blev ved sidste folketingsvalg det største parti på højrefløjen. DF's popularitet på den yderste højrefløj smitter også af på partiets ungdomsafdeling DFU, der oplever en fremgang i antallet af medlemmer. I en ny programserie går DR3 bag facaden i Dansk Folkepartis ungdomsafdeling.
I serien sættes der fokus på, hvem de unge er, der melder sig ind i et parti, der trods den store medvind ved valget stadig splitter danskerne? Hvad får unge til at melde sig ind i et parti, der for mange har været synonym med værdier, der oftest er blevet tilskrevet den ældre generation? Hvad brænder de for, de unge, der melder sig ind i DFU? Det er nogle af de spørgsmål DR3 prøver at få svar på i reportageserien 'Generation DF', hvor DR gennem fire måneder har fulgt en række både nye og gamle medlemmer i DFU.

"Valget i 2015 rykkede på rigtigt manges opfattelse af balancen i dansk politik, ikke mindst fordi Dansk Folkeparti pludselig blev Danmarks næststørste parti. Derfor synes vi det er naturligt at se på, hvem det så egentlig er, der befinder sig på den anden side af avisoverskrifterne. Med 'Generation DF' håber vi at skabe et nuanceret billede af en flok unge, der brænder nok for det de tror på til at melde sig ind i et parti med nogle meget markante holdninger. Forhåbentlig kan et indblik i deres liv gøre os alle sammen klogere på ikke bare den politik de står for, men også hvem de er som mennesker, hvad der driver dem, hvilke tanker, dilemmaer og følelser, der ligger bag deres politiske ståsted," siger souschef i DR Ung Erik Struve Hansen i en pressemeddelelse fra DR.

DR3s serie om DFU - 'Generation DF' - sendes på DR3 første gang onsdag den 30. marts klokken 21.30 og de efterfølgende fire onsdage.


Foto: Blandt de medvirkende i 'Generation DF' er formand for DFU, Lucas Thelander Hultgren, der bl.a. er kendt for at støtte Donald Trump - og for at mene at "flygtningemænd i Danmark", der ikke opfører sig ordentligt over for kvinder, skal kastreres og "sendes hjem". (Foto fra DR Kultur)



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002