Kontakt os






 

TV 2-serien 'Rita' vinder homo-pris
Onsdag 24. oktober 2012
Af Stig Hartvig Nielsen
 
TV 2-serien 'Rita' er blevet tildelt 'Bent-prisen' ved den københavnske filmfestival for homoseksuelle, MIX Copenhagen. Prisen går til den serie- eller filmproduktion, der har skabt den mest troværdige homoseksuelle karakter, og det er hvad skuespiller Nikolaj Groth gør i rollen som den 15-årige Jeppe, der springer ud som bøsse.

"Siden 1970'erne har vi set mange spring ud-historier på film og tv, men sjældent er emnet blevet foldet så grundigt, så rørende og så morsomt ud, som det sker her. Folkene bag dette års BENT-vinder har haft modet til at skabe en troværdig og realistisk homo-karakter - oven i købet i en mainstream tv-serie, hvor vi i Danmark er forvænte med den slags," lød begrundelsen fra BENT-juryen, som består af fem journalister og folk fra filmbranchen. Det skriver DR Kultur.

Filmprisen Bent er en ny fætter til de kendte filmpriser Bodil og Robert. Den har navn efter den første åbne homoseksuelle hovedperson i dansk spillefilm, nemlig Frits Helmuths Bodil-vindende rolle i Edward Flemings ’Lille spejl’ fra 1978. Og så er ”bent” på engelsk et udtryk for at ikke at være straight.

TV 2’s dramaserie ’Rita’ af skrevet af Christian Torpe og produceret af SF Film.


Foto: Nikolaj Groth Christensen spiller rollen i 'Rita' som Ritas yngste søn. Han er 15 år og går i 9. klasse på den skole, hvor Rita er lærer. Han er den stille dreng. Jeppe kæmper imod sin erkendelse af, at han er homoseksuel, og har ikke meldt det ud til nogen, selv om hans familie ikke er i tvivl og allerede har accepteret det. Rollen er Nikolaj Gorths første store rolle, og han er tidligere blevet nomineret til prisen som 'bedste mandlige skuespiller i en tv-serie'. (Fotograf: Per Arnesen)


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002