Kontakt os






 

Melodi Grand Prix 2017 bliver i Herning
Tirsdag 6. september 2016
Af Redaktionen
 
Når vinderen af næste års Melodi Grand Prix skal findes, så kommer det til at foregår Herning lørdag den 25. februar 2017.
Konfettikanonen bliver ladt, og stemmerne justeret i Herning og omegn, når 'Årets Grand Prix By' næste år bliver vært for både Melodi Grand Prix 2017 og MGP 2017. Seerne og juryen vælger, hvem der skal repræsentere Danmark ved det Europæiske Melodi Grand Prix lørdag den 25. februar 2017, og det er Jyske Bank Boxen, der lægger hus til. Traditionen tro overtager børnene scenen og festen, når MGP afholdes ugen efter – lørdag den 4. marts 2017.


Glædeligt gensyn for DR

Årets Grand Prix By, Herning var senest vært for Melodi Grand Prix i 2009 og 2013, og DRs underholdningschef Jan Lagermand Lundme ser igen frem til samarbejdet med byen.

"Vi skal til Herning, og det bliver et glædeligt gensyn. Melodi Grand Prix og MGP passer perfekt til byen, og Jyske Bank Boxen er et af de bedste steder i landet at producere tv i, så vi har de ideelle rammer at arbejde med. Der er også altid en forrygende stemning blandt publikum i Jyske Bank Boxen, og det smitter af på de to shows og når helt ud i stuerne til både de store og de små seere, så vi glæder os rigtig meget," siger han.


Store forventninger

Der er tradition for, at værtskabet for Melodi Grand Prix og MGP skifter kommunehænder, og det er der en mening med, hvis man spørger DRs underholdningschef.

"Melodi Grand Prix og MGP er hele Danmarks shows, og derfor er det naturligt for os, at vi kommer rundt i hele landet. Vi prioriterer at skifte by fra år til år, fordi vi ved, at Melodi Grand Prix og MGP samler hele befolkningen, og det kan vi virkelig mærke, når vi kommer rundt i landet. Det er en fest for alle, og derfor vil vi også give muligheden for at så mange som muligt kan være med," fortæller Jan Lagermand Lundme.

Sidste gang, Herning var vært for Melodi Grand Prix, var i 2013, hvor Emmelie de Forest vandt og bragte Danmark til sejr ved det Europæiske Melodi Grand Prix, så det er ikke alene stemningen, men også forventningerne der er store til næste års show.

"Vi er begyndt at lytte til de mange sange, vi har fået tilsendt, og der er altså noget at glæde sig til. Sangene er i god kvalitet, og det skal de også være, for vi skal i finalen til 'Eurovision' næste år, så vi gør os virkelig umage for at skabe et show i verdensklasse," forklarer Jan Lagermand Lundme.



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002