Kontakt os






 

USA: Mediegigant konkurs
Onsdag 10. december 2008
Af Karsten Jensen
 
Finanskrisen rammer nu mediegiganten Tribune Company fra Chicago, der ejer en række aviser, web-medier, radio- og tv-stationer. Tribune Company har selv indgået konkursbegæring under det såkaldte ”Chapter 11 of the U.S. Bankruptcy Code”, der giver selskabet lov til selv at forsøge at rekonstruere sine gældsforpligtelser.
Finanskrisen har særligt ramt Tribune Company i publishing-sektoren hvor man har haft en annoncenedgang på 19 pct. Der har også været nedgang på tv-annoncerne og øvrige tv-indtægter, som indtægter fra kabel-abonnementer , men ikke nær så stort som på publishing-markedet. 3. kvartal 2008 har også været præget af flere rettighedsvederlag end normalt og derfor giver tv-divisionen heller ikke overskud i dette kvartal.

Lidt anderledes ser det ud for radiomarkedet i det der i samme periode har været en lille forbedring.

Tribune Companys broadcastafdeling begyndte i 1924 med WGN Radio i Chicago. Selskabets første tv-station blev KTLA-TV, Los Angeles, der blev dets første tv-station vest for Missisippi i 1947.

Tribune Broadcasting ejer og opererer på mere end 23 hovedmarkeder og når mere end 80 pct. af den amerikanske befolkning med sine tv-stationer.

Tribune Company beskæftiger ca. 20.000 mennesker og blev dannet i 1847.



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002