Kontakt os






 

Fængselsstraf til tv-pirat fra Odense
Fredag 13. juni 2003
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Fogedretten i Odense har netop afsagt dom i sagen mod en midaldrende mand, der i flere år har beskæftiget sig med piratkopiering af parabolkort. Det er 3. gang manden er blevet afsløret som pirat af 'Scandinavian TV Organisations against Piracy' (STOP) og han har nu udsigt til fængselsstraf.
I 1999 blev manden straffet med hæfte i 20 dage for gentagne overtrædelser af et fogedforbud. Og sidste år fik STOP et tip om, at han nok engang var aktiv inden for den illegale branche.

STOP fandt frem til manden i en nyhedsgruppe, hvor han annoncerede med koder til uautoriserede kort, der giver adgang til betalings-tv. Det førte til ransagning af mandens bopæl i selskab med fogedretten, og her blev der beslaglagt både brænder og tv-selskabernes originale kort.

Mandens ihærdige forretning i nyhedsgruppen samt fundet på hans bopæl takserede retten i Odense til en bøde på 40.000 kr. med forvandlingsstraf af 20 dages hæfte. Og da manden ikke er i stand til at betale, kan han i stedet se frem til et ophold bag tremmer. Samtidig kan piraten forvente et sekscifret erstatningskrav fra STOP.

"Dommen i Odense understreger, at pirateri er en kriminel handling, og at der skal slås hårdt ned på folk, der kopierer programkort", siger cand. jur. David Würgler, direktør for STOP og fortsætter: "Men den nuværende straf for pirateri er langt fra hård nok. Vi mener, at man gennem lovgivningen bør have mulighed for at straffe kommercielt pirateri langt hårdere, end det er tilfældet i dag ", fastslår David Würgler.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002