Kontakt os






 

Kanal 5 begynder casting til danseshow
Mandag 19. juni 2006
Af Karsten Jensen
 
Som tvnyt.com skrev fredag har Kanal 5 i august et nyt talentshow i støbeskeen – og nu begynder Kanal 5 sin casting. Den første casting er i denne uge i København, og senere på sommeren følger auditions i Odense, Fredericia, Århus og Ålborg.
I løbet af 12 uger vil dansere med vidt forskellig baggrund konkurrere mod hinanden i så forskellige danseformer som hiphop, tango, jazz, disco, moderne, street, jive, ballet, salsa, break, step, ballroom og meget andet.

Programserien vil lægge ud med tre programmer fra de åbne auditions, som afholdes sommeren over flere steder i landet. Fra disse auditions går ca. 50 dansere videre til en workshop, og herfra går ca. 16 dansere videre til selve konkurrencen, som sendes direkte.

Gennem hele forløbet trænes danserne af koreografer inden for mange forskellige stilarter, og i de efterfølgende direkte studie-programmer vil danserne løbende blive vurderet at et dommerpanel, der nominerer danserne til udstemning. Herefter er det op til seerne at bestemme, hvem der skal fortsætte i konkurrencen.

Kun én enkelt person vil danse sig vej helt ind i danskernes hjerter, og sidst i programserien kårer seerne en vinder med både talent, smidighed, styrke og ikke mindst udstråling. Vinderen modtager en præmie på 250.000 kr. og får en endnu hemmeligholdt unik karrieremulighed.

Der vil blive afholdt auditions til programmet rundt om i landet, og der lægges ud i København, torsdag den 22. juni kl. 10 i Amager Bio, Øresundsvej 6, 2300 København S. Dansere inden for alle stilarter er velkomne, og man kan stille op både som solodanser, som par eller som gruppe. Alle dansere vil dog blive vurderet individuelt, og man skal være minimum 16 år for at deltage.

Programserien er baseret på det amerikanske format ’So You Think You Can Dance’ og produceres af produktionsselskabet Blu, der har stor erfaring med direkte scene-programmer fra blandt andet ’Showtime’, ’Scenen er din’ og ’Stjerne for en aften’.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002