Kontakt os






 

Medieforbruget spredes på flere platforme
Torsdag 19. januar 2017
Af Redaktionen
 
On demand og sociale medier vinder terræn, og medieforbruget spredes på stadig flere platforme. Det er en af konklusionerne i DR Medieforsknings rapport 'Medieudviklingen 2016', der offentliggøres i dag. En anden konklusion er, at der er en markant forskel mellem, hvordan unge og voksne bruger medierne.
DR Medieforskning laver hvert år en rapport om befolkningens brug af de elektroniske medier. I dag, torsdag, er 'Medieudviklingen 2016' klar, og rapporten i sin helhed kan nu ses på dr.dk/medieforskning.

'Medieudviklingen 2016' ser bl.a. nærmere på, hvor meget sport befolkningen ser på tv, på danskernes brug af live-video på nettet og på radio- og tv-forbruget generelt det seneste år. Medieforskernes rapport kan også fortælle, at børn og unge bruger skærme på nye måder, og at der ses flere og flere videoer uden lyd. Der er også mulighed for at tage den store digitale mediepersonlighedstest.

En af konklusionerne er, at der er markant forskel mellem, hvordan de unge og den voksne generation bruger medierne, men lederen af DR Medieforskning, Dennis Christensen, slår samtidig fast, at man ikke bare, fordi en mand er 24 år eller en kvinde er 69, kan fastslå, at deres medieforbrug er på en bestemt måde, som nogle af og til gør i debatten.

"Vi må ikke begå den fejl, at omtale alle under 30 år som ens, når det handler om medieforbrug – men sådan bliver det tit udlagt. Der findes 50-årige, som streamer på livet løs, giver den gas på sociale medier og har taget alle den nye medievirkeligheds muligheder til sig. Men der findes også personer under 30 år, som lytter til radio – overraskende mange endda, og fortsat er glade for at se traditionelt tv," understreger Dennis Christensen.

Han skriver i 'Medieudviklingen 2016', at disse fakta udfordrer alle i mediebranchen.

"For hvis vi tror, at danskerne er som gennemsnitsdanskeren eller fokuserer på en enkelt udvikling, så misser vi den grundlæggende forståelse af, hvordan medierne spiller sammen: Nye og gamle, hurtige og langsomme, personlige og fælles," siger Dennis Christensen.

'Medieudviklingen 2016' fortæller bl.a., hvordan mange efterhånden får sig et hurtigt skud nyheder på smartphonen, lige så snart de har en kort pause, og at streamingtjenester fortsat vinder terræn.

"Men vi ser også, at de store fællesskaber på DR1 og TV 2 klarer sig godt – trods øget streaming-forbrug, og at de unge – trods digitale musiktjenester, stadig søger radioens evne til at udvælge musik og holde dem i godt selskab. Samtidig udtrykker mange også, at de stadig har behov for at få et overblik i nyhedsstrømmen med tv-nyheder og dagblade, selv om de kan få nyheder konstant på smartphone," siger Dennis Christensen.

Han siger, at der – når man taler om medieudvikling – sjældent er et 'enten eller', men ofte et 'både og'.

"Det interessante er i mindre grad at gætte på, om on demand har slået flow ihjel om 10 år, men snarere hvilken rolle, de to spiller for den enkelte bruger," mener Dennis Christensen.

Hele rapporten – og tidligere års rapporter - kan ses på www.dr.dk/medieforskning, der netop er åbnet.



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002