Kontakt os






 

TV 2 Sport udnævner redaktionschef
Tirsdag 13. december 2011
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Rune Knudsen (31) er med virkning pr. 1. januar 2012 udnævnt til redaktionschef hos TV 2 Sport. Han har været ansat på TV 2 Sport i 4 år. I sin nye rolle som redaktionschef får Rune Knudsen til opgave at fortsætte arbejdet med at udvikle og styrke TV 2 Sports redaktionelle indhold, både på tv og online.

Efter endt uddannelse på Danmarks Journalisthøjskole og cirka halvandet år på DR Sporten blev Rune Knudsen i slutningen af 2007 ansat hos TV Sport, hvor han har fungeret som reporter, redaktionssekretær og kommentator i forbindelse med en lang række store danske og internationale sportsbegivenheder, blandt andet fodbold, badminton, tennis og håndbold. I 2010 fik han ansvaret for den daglige ledelse af redaktionssekretærer, værter, reportere, kommentatorer, eksperter og webmedarbejdere.

”Beslutningen om at udnævne Rune Knudsen til redaktionschef fra årsskiftet skal ses i lyset af den positive udvikling, han har været med til at skabe i TV 2 Sports redaktionelle afdeling gennem det seneste års tid. Samtidig understreger det vores langsigtede mål om at blive danskernes foretrukne sportsformidler, og det indebærer ikke alene at vi kan tilbyde attraktive sportsrettigheder, men også at vi har et stærkt indhold på det journalistiske område”, siger sportschef Lene Ugilt Hansen, TV 2 Sport.


Foto: Ny redaktionchef Rune Knudsen (Fotograf: © Jacob Bloch)


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002