Kontakt os






 

Påstået voldtægt i ’Kongerne af Rømø’
Mandag 6. august 2012
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Under optagelserne til Kanal 5's nye reality-serie, ’Kongerne af Rømø’, blev en af deltagerne – ’Fissan’ – anmeldt for voldtægt. Sigtelsen blev dog frafaldet. Kanal 5 agter at vise den påståede voldtægt.


’Babe’, ’Fissan’ og ’Knaldperlen’ vender vender tilbage til efteråret på Kanal 5 i ’Kongerne af Rømø’. Det sker sammen med fem nye reality-tv-personligheder. I ’Kongerne af Rømø’ fester de otte singler igennem, mens de lærer hinanden indgående at kende henover sommeren, skriver SBS TV i en pressemeddelelse.

’Babe’, ’Fissan’ og ’Knaldperlen’ kender dog allerede hinanden fra sidste år, hvor de gjorde Marielyst usikker.

De nye deltagere er drengene 'Dolken' og 'Miami'. 'Dolken' er fra Hirtshals, og beskrives som en forfængelig og ærlig fyr, der er fyldt med så meget kærlighed, at han er nødt til at dele ud af den - gerne bredt. 'Miami' er den sporty, velformulerede og flotte fyr fra København, der går meget op i sit udseende.

Og så er der tre nye piger i huset, som udfordrer Babes status som den omsværmede festdronning:

'Foxy' beskrives som en ægte vildkat, der ligner Pamela Anderson og minder om en koket tegneseriefigur. Hun er langbenet og storsmilende. 'Posh' er partypige og dyrker det eksklusive look, mens 'Majse' betegnes som husets nye energibundt. Hun er pigen med de friske bemærkninger, der godt kan lyde som en havnearbejder.

Med de nye medlemmer i kongerækken er der lagt op til en sommer, der sent vil blive glemt, lyder det videre fra Kanal 5.


Voldtægt på tv?

I forbindelse med optagelserne til 'Kongerne af Rømø' blev der indgivet en voldtægtsanmeldelse mod en af deltageren Jesper Schumann, bedre kendt som 'Fissan'. Efter endt efterforskning har Syd- og Sønderjylland iflg. bt.dk valgt at frafalde sigtelsen mod ’Fissan’. I stedet har Politiet sigtet en 18-årig pige for falsk anmeldelse.

Med 32 kameraer installeret i sommerhuset på Rømø har der været rigeligt efterforskningsmateriale for Politiet.

Og Kanal 5’s seere får lov at se både den 18-årige piges ankomst til huset, den intime stund i spaen – hvor den påståede voldtægt skulle have fundet sted - og den efterfølgende anholdelse af ’Fissan’.

"Scenerne vil indgå i programmet , fordi det er en del af deres liv og så dramatisk en sag, at det skal med," siger informationschef Jesper Jürgensen fra SBS TV til bt.dk.


Foto fra SBS TV


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002