Kontakt os






 

Licensjagt koster 220 mio. kr.
Onsdag 11. februar 2009
Af Karsten Jensen
 
På fem år har DR brugt 219,9 millioner kroner i jagten på sortseere, skriver metroXpress. Beløbet dækker rykkerbreve og administration, men ikke såkaldt overordnet administration, husleje og IT.
MetroXpress skriver, at beløbet på de knap 220 millioner kroner ville kunne dække omkostningerne til dramaserier som ‘Sommer' og ‘Rejseholdet' i to år.

Oluf Jørgensen, ekspert i mediejura ved Danmarks Journalisthøjskole, forklarer, at der er fordele ved at afskaffe licensen og indføre medieskat: "Det vil være langt enklere at gøre licensen til en medieskat. Man vil spare penge på administration, og samtidig vil man få flere penge ind, da alle sortseere automatisk kommer til at betale medieskat. De penge kunne gå tilbage i licensbetalernes lommer eller bruges til bedre tv og radio."

En skatteekspert forklarer i avisen, at det vil koste nogle få millioner kroner at indføre en medieskat, men at det derefter stort set ikke vil koste noget.

Men. Der er ikke politisk flertal for indførelse af medieskat.



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002