Kontakt os






 

Krigen dræner tv-stationers pengekasse
Torsdag 27. marts 2003
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Selv om tv-stationerne i både Storbritannien og USA har fået tilført ekstra-ordinært mange penge til at dække krigen mod Irak, er der langt fra tale om en evighedsmaskine af kapital. Så nyhedscheferne håber på en hurtig krig, skriver Jyllands Posten i dag. Avisen citerer britiske Broadcast, der fastslår, at bl.a. BBC, ITV, Channel 4, Sky og Five, samt amerikanske CNN meget hurtigt kan få brugt de penge, der er blevet afsat til at dække krigen i Irak, der betegnes som "den hidtil dyreste nyhedsbegivenhed i historien".
Chris Shaw fra tv-stationen Five oplyser at man i løbet af seks uger vil have brugt sine penge.

Nyhedschef på ITV, Steve Anderson, håber, at krigen ikke varer længere end syv uger, mens nyhedschef Nick Pollard fra Sky News konstaterer, at der er penge til flere måneder.

CNN har samme opfattelse, men lægger ikke skjul på, at krigsdækningen er "forbandet dyrt" og at man må veje omkostningerne for hvert eneste nyhedsindslag.

Det fremgår af Broadcast, at der hos BBC ekstraordinært er afsat 10 mio. pund (110 mio. kr.)., mens der hos den kommercielle konkurrent ITV er allokeret ekstra 5.5 mio. pund (60 mio. kr.).

Jyllands Posten skriver videre, at det ekstra pengeforbrug til dækning af krigen formodentligt kommer til at betyde at ITV må skære ca. fire mio. pund (44 mio. kr.) i sit budget til drama-produktioner.

Mere end 600 medarbejdere - journalister, tv-folk og teknikere - på de britiske tv-stationer dækker krigen i Irak.

De store omkostninger til krigsdækningen er et særligt problem for de kommercielle tv-stationer, da nogle af annoncørerne i både Storbritannien og USA ikke ser med velvilje på at få placeret deres reklamespots i programmer med krigsreportager. Analytikere vurderer at reklamer til en værdi af godt 100 mio. dollars (700 mio. kr.) - pr. dag - for de amerikanske tv-stationer enten forsvinder eller bliver udsat.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002