Mediesekretariatet har givet MTG A/S tilladelse til at lave forsøg med jordbaseret digitalt tv i København til mobile håndholdte enheder ved hjælp af DVB-H standarden.
MTG New Media’s direktør Jette Jørgensen glæder sig over tilladelsen og betegner den som vigtig. ”De nærmere detaljer om forsøget og indholdet, der vil blive broadcastet til de mobile håndholdte enheder, vil dog først blive afsløret på et senere tidspunkt,” siger Jette Jørgensen.
I Stockholm foretager MTG AB’s datterselskab, Viasat, lignende forsøg og betegner de første resultater som positive, og koncernchef i MTG A/S, Jørgen Madsen, glæder sig over, at man i Danmark kan bygge videre på erfaringerne fra Sverige gennem en kontinuerlig indsamling af viden.
|