Kontakt os






 

USA: YouTube vil lave betalingskanaler
Onsdag 30. januar 2013
Af Stig Hartvig Nielsen
 
YouTube kommer på kollissionskurs med tv-selskaber og streaming-tjenester som f.eks. Netflix, når man senere på året lancerer betalingskanaler med originalt indhold.
YouTube, der ejes af Google, planlægger at introducere betaling for visninger, skriver business.dk i dag med AdAge digital som kilde.

Det skulle komme til at koste 1-5 dollar (5,50-28 kr.) månedligt at se specielle kanaler fra YouTube. Der vil altså ikke være tale om, at man nu skal betale for at se hjemmevideoer med grinende babyer eller forvirrede katte.

Der vil i stedet blive tale om egentlige kvalitetskanaler - ofte med orginalt indhold. Og dermed er YouTube og Google på vej ind i direkte konkurrence med tv-kanaler og streaming-tjenester som Netflix.

Det ventes - ifølge Financial Times - at den nye betalingsordning for YouTube vil træde i kraft i andet kvartal 2013.

Hverken business.dk, Financial Times eller AdAge digital skriver, hvorvidt YouTubes nye betalingsordning kommer til at omfatte andre lande end USA.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002