Kontakt os






 

TV-A chef opfordrer medarbejdere til at melde politisk pres
Mandag 19. marts 2007
Af Knud Hyllested
 
TV-Avisens chef, Henrik Keith Hansen, opfordrer nu sine medarbejdere til straks at underrette ledelsen, hvis de føler, de bliver udsat for politisk pres, der kan føre til selvcensur. Det er ikke bare politikere, men også professionelle spindoktorer, der presser journalisterne mere end tidligere.
Debatten om politisk pres mod DR, der har fået ekstra næring efter tidl. generaldirektør Christian Nissens bog, har nu fået TV-Avisens chef Henrik Keith Hansen til at opfordre sine medarbejdere til at komme direkte til ledelsen, hvis de føler, at de udsættes for pression, som kan føre til selvcensur, skriver Berlingske Tidende.

”Det er rystende, hvis der er nogen, der føler sig presset til selvcensur. Det må aldrig ske på TV-Avisen. Jeg har skrevet til medarbejderne, at de skal henvende sig til ledelsen, hvis de bliver udsat for et politisk pres ud over det rimelige,” siger Henrik Keith Hansen til avisen.

Det er de seneste dages udsagn om mere eller mindre direkte henvendelser fra politikere i forbindelser med kritiske udsendelser og indslag, herunder TV-Avisen, der har fået TV-A’s chef til at reagere.

”Hvis medarbejdere begynder at udøve selvcensur af frygt for, at nogen vil kritisere DR for f.eks. at være for regeringskritisk, så har vi udspillet vores rolle som uafhængigt og kritiske medie,« påpeger Henrik Keith Hansen.

Lederen af journalistuddannelsen på Syddansk Universitet, Troels Myhlenberg, siger til Berlingske Tidende, at presset på journalister de senere år er øget, fordi ministre og politikere benytter sig af professionelle mediefolk og spindoktorer.

Mange politiske journalister oplever, at de oftere bliver ringet op af spindoktorer og medierådgivere, som vil brokke sig over et eller andet, og man kunne frygte, at de gør det, fordi det virker og får journalisterne til at skifte holdning eller vinkel,« siger Troels Myhlenberg.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002