Kontakt os






 

TV 2-salg ved skønhedskonkurrence
Onsdag 14. april 2004
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Den politisk varme kartoffel med privatiseringen af TV 2 trækker ud. Men der arbejdes nu med et salg, hvor blødere værdier i en "skønhedskonkurrence" kommer til at tælle, skriver Børsen i dag. Dermed er en helt ny model for privatiseringen i spil.
Den overraskende model går ud på, at prisen på TV 2 simpelthen bliver fastlagt på forhånd, og der bliver dermed ingen priskonkurrence. Konkurrencen vil i stedet handle om at tilbyde de bedste vilkår for ved eksempel at love et bestemt antal timers danskproduceret tv-drama eller ved at øge nyhedsdækningen.

Håbet med denne løsning er, at regeringen eliminerer risikoen for, at den med den største tegnebog - som f.eks. Rupert Murdoch eller Silvio Berlusconi - køber TV 2, som det kan blive tilfældet, hvis man vil undgå at komme i karambolage med EU-lovgivningen.

Børsen vurderer, at JP/Politikens Hus sammen med Egmont vil have gode chancer for at overtage TV 2 i en ren skønhedskonkurrence, men peger også på, at Murdoch vil kunne finde på at love "guld og grønne skove" i en skønhedskonkurrence og så efterfølgende - når hverdagen melder sig og der skal leveres overskud til moderselskabet - vil gå til den danske regering og dokumentere, at man har lovet for meget, og at man derfor vil slække på den lovede programkvalitet.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002