Kontakt os






 

Ny børne- og ungdomsredaktør på TV 2
Mandag 9. august 2004
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Lotte Lindegaard, 41 år og programredaktør i Chefredaktionen på DR 1, er blevet ansat som ny TV 2-redaktør med ansvar for de danske børne- og ungdomsprogrammer.
Lotte Lindegaard, som i de seneste fire år har haft stort set det samme ansvarsområde på DR 1, har tidligere været medieforsker med ansvar for kvalitative seerundersøgelser inden for faktaområdet. Hun har også været administrativ ansvarlig for DR TVs udliciteringsproces. Ligeledes var Lotte Lindegaard i halvfemserne en markant konsulent i DRs uddannelsesafdeling med ansvar for blandt andet casting af tv-værter.

Lotte Lindegaard, der er gift og har to børn i målgruppen, tiltræder snarest sin nye stilling på TV 2, hvor hun skal indgå i et samarbejde med TV 2s internationale indkøber på børneområdet, Lisbeth Mathiesen.

- Jeg glæder mig til mit nye job, siger Lotte Lindegaard.

- Jeg har altid haft stor respekt for Bubbers indsats på TV 2, men der ligger en række udviklingsmuligheder omkring ungdomsprogrammet Rundfunk og børneprogrammerne i weekenden, som det bliver spændende at tage fat på, siger Lotte Lindegaard.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002