Kontakt os






 

DR Drama vil satse på komediegenren
Onsdag 30. maj 2012
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Når 'Forbrydelsen' og 'Borgen' er blevet sendt næste gang i deres 3. sæson, så er det slut. Der vil ikke blive produceret flere afsnit af DRs to successerier. Dermed skal DRs nye dramachef, Piv Bernth, for første gang siden hun afløste Ingolf Gabold i efteråret, sætte noget helt nyt i søen. Og det bliver bl.a. inden for komediegenren.
Den 3. og sidste sæson af 'Forbrydelsen' sendes til efteråret, og den 3. og sidste sæson af 'Borgen' sendes i foråret 2013.

"Det er godt at stoppe, mens folk stadigvæk savner det. Men det handler lige så meget om de historier, man fortæller," siger DRs dramachef, Piv Bernth til Jyllands-Posten, og uddyber:

"Fra begyndelsen har 'Forbrydelsen' været tænkt som en trilogi, mens 'Borgen' var tænkt som 20 afsnit, men Adam Price (manuskriptforfatter, /red.) kunne mærke, at der var en historie mere, så der kommer 10 afsnit ekstra."

I DR Drama arbejdes med flere forskellige nye tiltag.

Piv Bernth siger: "Nu går vi med en masse forskellige ideer. Vi starter et familiedrama op til efteråret, som bliver vist i efteråret 2013. En ny krimi er under udvikling. Og så kommer det historiske drama i 1864 i foråret 2014, som markerer 150-årsdagen for slaget ved Dybbøl."

"Men vi vil også prøve at få danskerne til at grine lidt mere af sig selv i en komedie med afsnit på en halv time. Det er et svært format, og det er vel kun 'Klovn', der sådan rigtig er lykkes, men det er derfor, det er sjovt at kaste sig ud i det," mener Piv Bernth.




Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002