Kontakt os






 

Qvortrups afløser i 'Jersild & Spin' Niels Krause-Kjær med i konservativ valgkamp
Mandag 5. november 2007
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Det blev den tidligere spindoktor for de konservative og stadig aktiv for Det Konservative Folkeparti, Niels Krause-Kjær, der i weekenden afløste Se og Hør-redaktør Henrik Qvortrup som politisk kommentator i DR2-programmet 'Jersild & Spin'. Qvortrup afstod i sidste uge fra at kommentere politik i resten af valgkampen, fordi han - ifølge eget udsagn - er blevet gjort til en "aktør og en del af den igangværende valgkamp". At Krause Kjær er aktiv i valgkampen for de konservative, anser hverken DR eller Krause-Kjær selv for at være noget problem.
Forfatter og journalist Niels Krause-Kjær, der udover at være tidligere spindoktor for Det Konservative Folkeparti også er kendt for bogen 'Kongekabale', overtog lørdag aften den stol som Henrik Qvortrup tidligere har siddet på i 'Jersild & Spin'.

Niels Krause-Kjær er imidlertid også aktiv i de konservatives valgkamp. Kause-Kjær har således skrevet dele af en valgbrochure for den konservative kandidat i Esbjerg, René Offersen. Det oplyser Politiken.

Men Krause-Kjær synes ikke det er noget problem. Han siger til Politiken, at han også har fortalt det til DR.

Krause-Kjær mener ikke, at der er noget propaganda eller anprisninger i det arbejde han har lavet for de konservative. "Det er en fuldstændig regulær journalistisk artikel. Det er den ene ting. For det andet foregår det her med fuldstændig åben pande - med mit navn på artiklen, og det har jeg orienteret DR om. Så det, mener jeg, anfægter ikke noget", siger han.

Det er uvist, om Niels Krause-Kjærs rolle fører til en permanent plads i 'Jesild & Spin' eller om der kun er tale om et vikariat mens valgkampen står på.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002