Kontakt os






 

Fynsk firma skal producere Hockeynight
Torsdag 2. oktober 2014
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Det fynske firma Broadcast Support har vundet ordren om at levere ishockey-sæsonens minimum 40 tv-produktioner fra Metal Ligaen og Metal Cup.
Broadcast Support er af Danmarks Ishockey Union valgt til opgaven med start onsdag den 12. november, hvor Hockeynight starter på TV 2 Zulu. Senere på sæsonen sendes kampene på TV 2’s nye sportskanal.

"Vi får et flot, fleksibelt og nytænkende set up i fuld HD, og et set up som passer til alle de ambitiøse og detaljerede tanker, vi har gjort os om produktionerne. Og så er det en løsning som er skræddersyet til TV 2’s ønsker og krav," siger vært og kommentator Jimmy Bøjgaard, som også har ansvaret for den redaktionelle og tekniske koordinering i det nytænkende projekt, hvor DIU skal levere hele pakken til TV 2 fra ekspert til kabler.

Broadcast Support ejes af Claes Snedker, som har mange års erfaring fra TV 2 Danmark. Nu glæder han sig til at levere en stor og fast OB-vogn med 10 arbejdspladser til de mange ishockeyproduktioner.

"Denne aftale giver mig mulighed for at indkøbe komplet HD-udstyr, så vi får en moderne, opdateret vogn. Jeg glæder mig meget til at løfte opgaven med at skabe interesse for dansk ishockey ved hjælp af kreative tekniske løsninger," siger Claes Snedker, som tidligere har lavet en del ishockey-tv som tekniker på TV 2’s egne OB-vogne.



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002