Kontakt os






 

Mette Fugl tildelt pris
Onsdag 11. januar 2006
Af Karsten Jensen
 
DR's Mette Fugl, der til daglig bor i Bruxelles, har modtaget et hæderslegat fra Axel og Magda Fuhrs Fond. Legatet, der ikke kan søges, har til formål at støtte teaterkunst, litteratur og musik og yde bidrag til bevarelse af det danske sprog, som det hedder i fundatsen.
Fondsbestyrelsen består af Ebbe Mørk, Bettina Heltberg og Pernille Backhausen, og de fremhæver blandt andet Mette Fugls evner til at gøre svært stof forståeligt:

"Du modtager legatet som påskønnelse af din indsigtsfulde, journalistiske analyse af begivenhederne og udviklingen i Europa ved hjælp af en klar og personlig sproglig fremstilling på en måde, der er befordrende for forståelsen af emner, der ikke altid er lige tilgængelige," hedder det blandt andet i begrundelsen.

Også andre med tilknytning til DR har fået et legat fra fonden de seneste år. Komikeren Omar Marzouk fik det for et år siden for sine DR2-programmer 'OPS - Oplysning om Perkerne til Samfundet' og 'Omar skal giftes - beretningen om en andengenerationsindvandrerpebersvend'.

Året forinden var det den daværende Deadline-studievært Martin Krasnik, der fik det for at være "skarpsindig, kritisk og fornyende."



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002