Kontakt os






 

TV3 og TV3+ slukker for de analoge signaler fra den 15. marts 2006
Fredag 4. november 2005
Af Karsten Jensen
 
Både TV3 og TV3+ lukker for de analoge sendinger den 15. marts 2006. Kunderne informeres dog ikke på en gang, men kommer til at foregå gradvist for ikke at skabe unødigt pres på Viasats kundeservice. Med den gradvise overgang sikrer Viasat sig, at man har de fornødne ressourcer til at hjælpe alle kunder i overgangen fra analog til digital sending, oplyser TV3s adm. direktør, Kim Poder, til tvnyt.com.
”Vi fortsætter med at lave kampagner til de analoge kunder, der får tilbudt gratis digital udstyr uanset om de har en basispakke eller en større pakke. De nuværende analoge kunder kan frit vælge mellem de pakker de ønsker,” oplyser Kim Poder, der forklarer at vælger kunderne den store guld-pakke får de såkaldte guld-kunder gratis installation sammen med de nye produkter.

Belært af tidligere erfaringer med konverteringer har Viasat denne gang optimeret deres kundeservice. ”Informationen til kunderne begynder om ganske få dage, men ikke alle kunder får besked på én gang. Vi ønsker at yde en god kundeservice og sikre forbrugerne kan komme igennem på vores telefonlinier,” lover Poder, der siger Viasat har hentet ekstra mandskab ind til at betjene telefonlinierne.

Hvor mange analoge kunder Viasat har vil Kim Poder ikke sige noget om, hverken på den ene eller anden måde. ”Det oplyser vi aldrig, men det er klart, at når det kun drejer sig om to kanaler (TV3 og TV3+. red.) og den øvrige digitalisering, der begyndte for fem år siden, ja, så er der rigtig mange kunder der allerede nu er blevet digitaliseret,” slutter Viasats administrerende direktør, Kim Poder, overfor tvnyt.com.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002