Kontakt os






 

Jørgen Svenstrup stopper som tv-chef
Mandag 5. december 2005
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Jørgen Svenstrup stopper ved årets udgang som tv-chef for Angel Production A/S efter to år som producent for blandt andet 'Operation X' til TV2.
"Jeg har været særdeles glad for at afslutte min tv-karriere på Angel" udtaler Jørgen Svenstrup til tvnyt.com og fortsætter; "Jeg har haft fantastiske kolleger og frihed til udelukkende at satse på programmer jeg selv kan stå inde for".

Det er nemlig ikke et andet job der trækker, men derimod konsekvensen af en beslutning om at stoppe med at lave tv, der har fået Jørgen Svenstrup til at træffe sit valg.

"Årsagerne er flere, men det er primært træthed over de stadigt trangere kår, små idealistiske producenter har i det stærkt kommercielle mediebillede, hvor få store kommer til at løbe med sejren", forudser Jørgen Svenstrup og fortsætter; "Jeg har ikke lyst til at lave tv, hvis jeg ikke har mulighed for at bibringe væsentlighed til mediebilledet. Jeg vil føle jeg ændrer noget! Derudover er det så vanskeligt at tjene penge i dagens tv-marked, at det i det mindste skal være sjovt at lave tv - og det synes jeg ikke længere det er! Det er købers marked, og broadcasterne satser for meget på sikkerhed og for lidt på innovation - ikke at jeg ikke forstår dem, men det er ikke en udvikling jeg har lyst til at være en del af."

Jørgen Svenstrup har været i tv-branchen i 12 år, startende som researcher og instruktør på underholdningssuccesen 'Rent Fup' til TV3.

I det nye år har Jørgen Svenstrup fået tilbud om at starte som partner i det veletablerede danske coach-firma Coachpartners. "Jeg er selv internationalt certificeret ICC-coach, og har på egen krop oplevet at coaching virker, så jeg glæder mig enormt til at virke som coach i en verden hvor coaching i alle livets forhold er i stærk fremmarch. Jeg véd jo positivt at der er mange frustrerede producenter og redaktører derude, så der er ingen chance for jeg bliver arbejdsløs lige med det samme", slutter Jørgen Svenstrup med et smil.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002