Kontakt os






 

TV 2 News er Danmarks største kanal om morgenen
Onsdag 23. juli 2008
Af Karsten Jensen
 
TV 2 News lukker nyhedshullet om morgenen under Go’ morgen Danmark's sommerpause, og det belønner danskerne ved at gøre News til Danmarks mest sete kanal blandt voksne i morgentimerne.

TV 2 News er i disse uger Danmarks mest sete kanal om morgenen blandt danskere over 15 år, selv om kanalen kun kan ses af cirka halvdelen af befolkningen. TV 2 News er i disse uger Danmarks største kanal for voksne da-skere om morgenen – en position, som ellers solidt tilhører TV 2, når kanalen sender 'Nyhederne' og 'Go’ morgen Danmark'.

I denne periode er det imidlertid TV 2 News, som lukker nyhedshullet under ”Go’ morgen Danmark”s sommerferie og leverer tv-nyheder og interviews i tidsrum-met frem til klokken 9, hvor de to landsdækkende kanaler sender børne-tv. Denne nyhedsdækning belønner danskerne ved at gøre TV 2 News til den mest sete kanal blandt seere over 15 år.

Fra klokken 06-09 står TV 2 News for 20 procent af tv-seningen blandt danskere over 15 år, mens TV 2 og DR1 står for henholdsvis 17 og 14 procent af seningen i denne målgruppe. Det viser seertallene fra Gallup for uge 28, 29 og de første dage af uge 30.

TV 2 News er dermed den største tv-kanal blandt danskere over 15 år i morgentimerne, selv om den alene kan ses af cirka halvdelen af danskerne. Denne førerposition har TV 2 News også, når morgenseningen lørdag og søndag medregnes.

Positionen som største voksenkanal overtages efter klokken 9 af TV 2, når kanalen sender sin første nyhedsudsendelse. TV 2 sender under Go’ morgen Danmark's sommerpause Nyhederne 09 og 10 – produceret af TV 2 News. Også disse nyhedsudsendelser er en nyskabelse og en serviceforbedring for seerne.

I forbindelse med i tidligere års sommerpause for Go’ morgen Danmark sendte TV 2 dagens første tv-nyhedsudsendelse klokken 12.00, men på TV 2s hovedkanal er nyhedsdækningen altså i år udvidet med yderligere to nyhedsudsendelser klokken 09 og 10.

Go’ morgen Danmark og Nyhederne seks gange hver morgen er tilbage på TV 2 fra mandag 28. juli. Nyhedsvært i den første uge efter ferien er Trine Panum Kjeldsen, mens Ole Stephensen og Morten Resen er værter i magasinprogrammerne fra studiet på Københavns Hovedbanegård.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002