Kontakt os






 

MTV EMA-prisuddeling 2. november både i Bellecentret og på Rådhuspladsen
Onsdag 13. september 2006
Af Stig Hartvig Nielsen
 
MTV afholder den årlige europæiske prisuddeling EMA i København den 2. november, og Wonderful Copenhagen - der tror, at arrangerentet vil indbringe København 90 mio. kr - arbejder for at piske en begejstring op om arrangementet, men halvanden måned før showet vil blive set af 1.4 milliarder mennesker, er der tvivl om, hvad der skal ske.
Sidste år foregik arrangementet i Lissabon med en række af musikbranchens allerstørste navne. Hvilke navne, der i år skal overraske det specielt udvalgte publikum, vil MTV ikke ud med, skriver Politiken.

Den officielle uddeling af priserne kommer til at foregå i Bellacentret og her bliver der kun adgang for særligt udvalgte VIP-gæster. Til gengæld bliver der folkefest på Rådhuspladsen med omkring 10.000 mennesker.

Folkefesten skal via en storskærm kunne følge VIP-festen.

"Normalt er der ved MTV’s awardshow 7-8 indslag med optrædende stjerner. Det er så meningen, at to til tre af disse små show skal foregå på Rådhuspladsen. I alt kommer det måske til at dreje sig om ti til tolv minutters koncert, men publikum får jo også lov til at opleve showet live uden reklamer på en storskærm. Det får tv-seerne ikke lov til", forklarer eventchef i Wonderful Copenhagen Martin Bender til Politiken.

Men det vil MTV ikke bekræfte. De ærger sig i stedet over, at Wonderful Copenhagen tilsyneladende er opsatte på at gætte på, hvordan EMA showet kommer til at foregå.

MTV mener også at det er ærgeligt at betegne showet i Bella Centret som en VIP-fest. MTV peger på, at også "almindelige mennesker" kan vinde en billet.

MTV skal betale beskedne 20.000 kr. til Københavns kommune for at spærre Rådhuspladsen af i 14 dage - men så er betingelsen også at arrangementet skal være en folkefest - med gratis adgang - og at MTV selv rydder op efter sig.

Folkefest betyder i dette tilfælde dog ikke, at hvem som helst kan dukke op på Rådhuspladsen og fylde sig med fadøl. Kun vindere af konkurrencer kan få lov til at være med.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002