Kontakt os






 

Fattige piger i ny sitcom på TV 2
Fredag 17. februar 2012
Af Stig Hartvig Nielsen
 
På søndag er der dansk premiere på TV 2 på endnu en amerikansk sitcom. Serien hedder '2 Broke Girls' og handler om de to servitricer Max (Kat Dennings) og Caroline (Beth Behrs), der begge økonomisk er helt på røven.


Når det kommer til andre dele af livets udfordringer, er de servitricer begge jævnt seje, og snart kæmper de sammen om at realisere deres drøm: At åbne en muffin-butik sammen. Det skriver TV 2 på sin hjemmeside.

Serien, der er blevet sendt på CBS i USA, er skabt af Michael Patrck King, der især er kendt som manden bag 'Sex and the City'. King har skrevet serien sammen med komikeren Whitney Cummings.

'2 Broke Girls' har fået gode anmeldelser i USA, hvor især Kat Dennings og Beth Behrs gode kemi bliver fremhævet. Dog undrer nogle sig over, at serien ikke er helt så provokerende som 'Sex and the City'.

"Bortset fra lidt distraherende post-feministiske spydigheder og nogle uheldige race-stereotyper er '2 Broke Girls' en solid, gammeldags sitcom om to meget forskellige piger, der sammen indtager storbyen og forsøger at få deres drømme til at gå i opfyldelse," skriver Los Angeles Times og fortsætter:

"Der er nogle lesbiske jokes og en del seksuel objektdyrkelse af Max' altid halvnøgne kærester, men det essentielle er en solid 'kød og kartofler'-sitcom."

'2 Broke Girls' kan ses på TV 2 første gang søndag den 19. februar kl. 15.45. TV 2 sender to afsnit af gangen; sendetidspunktet er forskellig fra søndag til søndag, men det er midt på eftermiddagen.


Foto: Kat Dennings som Max og Beth Behrs som Caroline i den amerikanske sitcom-serie '2 Broke Girls.'





Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002