Kontakt os






 

Nye problemer for DR’s byggeri
Torsdag 13. marts 2008
Af Karsten Jensen
 


Endnu en gang viser det sig, at DR’s byggeri i Ørestaden volder problemer. Revisionsundersøgelsen til 15 mio. kroner af budgetoverskridelserne er nu udsat til at blive publiceret først på sommeren. Derudover melder Berlingske Tidende, at byggeriet i Ørestaden ikke dur til dramaproduktioner fordi lokalerne bliver så varme, at masker og make-up løber af skuespillerne.

Andre steder i DR Byen har der været problemer med vinduerne og toiletterne. Medarbejdere har fået udleveret tæpper på grund af kulde, men i DR’s nye studier til dramaproduktion har de byggeansvarlige ikke været klar over de særlige forhold, der gør sig gældende ved produktioner af eksempelvis store tv-serier. Her bliver der nemlig for varmt.

Derfor har DR Drama nu en 10-årige kontrakt i sine gamle lokaler i Gyngemosen, Søborg, som Berlingske Tidende oplyser koster mellem 15-20 millioner kroner om året.

”Det er korrekt, at der bliver alt for varmt i Ørestaden. Vi kan lave børne- og radioproduktioner i Ørestaden men ikke de store søndags tv-serier. Vi har en masse lys på uafbrudt otte-ti timer i døgnet alle ugens dage. Der er tale om en vild belastning. Så ja, til vores hysteriske brug skal der meget til. Vi har brug for rigtig meget studiekapacitet for at holde den samlede pris nede, og derfor er der så voldsom belastning på studierne,” siger DR’s dramachef, Ingolf Gabold, til avisen.

Det ventes at koste DR 30-40 millioner kroner til kølemaskiner for at kunne holde en acceptabel temperatur i DR Byen.

Rapporten fra revisionsfirmaet KPMG, der skal forklare budgetoverskridelserne i DR Byen er forsinket. Den skulle være udkommet i denne måned men er nu udskudt til maj/juni. Forsinkelsen skyldes, at flere centrale personer i DR nægter at lade sig udspørge til rapportens brug

Derfor sidder man nu og gennemgår en række e-mailkorrespondancer for at kunne sammenstykke, hvem der har sagt hvad og hvornår.

Samtidig ventes det at forsinkelsen kommer til at fordyre rapporten, der er iværksat af kulturministeren.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002