Kontakt os






 

TV Syds direktør går på pension
Mandag 3. september 2012
Af Stig Hartvig Nielsen
 
TV Syd skal have ny direktør. Ved årsskiftet går TV Syds nuværende adm. direktør Hans Egon Lorenzen nemlig på pension efter næsten 25 års virke på den regionale tv-station for Syd- og Sønderjylland.

Hans Egon Lorenzen fylder snart 68 år og har været direktør for TV Syd siden september 2006 efter en lang årrække forinden som administrationschef.

Derfor bliver stillingen som adm. direktør nu slået op i nær fremtid og en ny direktør ventes fundet i slutningen af november måned med tiltrædelse ved årsskiftet. Udvælgelsen sker i samarbejde med Mercuri Urval.

"Hans Egon Lorenzen efterlader en sund økonomi og en veldrevet tv-station, der i starten af det nye år flytter ind i et moderne mediehus til sin afløser," siger Jacob Ejs, der er formand for TV Syd A/S.

TV Syd er en af otte regionale TV2 stationer, som - med udgangspunkt i Kolding - dækker aktuelle begivenheder og nyheder og afspejler i livet, som det leves i sendeområdet. Fra Slesvig i syd til Ejer Bavnehøj i nord og fra Endelave i øst til Fanø i vest. Næsten en million danskere kan modtage TV Syd i og op til regionen.


Foto: Hans Egon Lorenzen. (Fotocredit: TV Syd)


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002