Kontakt os






 

Millionærquiz på 10. år
Onsdag 12. august 2009
Af Karsten Jensen
 
Når Hans Pilgaard mandag den 17. august byder velkommen til "Hvem vil være millionær?", er det tæt på ti år siden, det skete første gang.
Det er i den gode sags tjeneste, når "Hvem vil være millionær?" efter veloverstået sommerferie vender tilbage på TV 2 mandag 17. august klokken 20.00. Quizmaster Hans Pilgaard byder nemlig fornøjet velkommen til en masse sprudlende skuespillere, komikere og sportsfolk, der alle er mere end klar til at kæmpe om den eftertragtede million i den gode sags tjeneste, for det er de velgørende formål, som får glæde af alle anstrengelserne.

Men først venter de varme stole og 15 udfordrende spørgsmål. Og det har de efterhånden gjort i ti år. For det første ’Hvem vil være millionær?’ blev nemlig sendt den 9. september 1999, og millionær-quizzen har udviklet sig til et populær TV 2-program, der ofte bliver set af mere end én million danskere.

Jubilæumssæsonen indledes med fire programmer ’i den gode sags tjeneste’, men seerne kan også se ’Hvem vil være millionær? Mig og min allerbedste ven’ og ’Mig og min familie’.

I forbindelse med jubilæumssæsonen er der også udviklet et nyt millionærspil på million.tv2.dk. I det nye spil dyster man mod hinanden, ligesom man har mulighed for at satse penge.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002