Kontakt os






 

Kathrine glad for at være ude
Fredag 24. oktober 2003
Af Karsten Jensen
 
Kathrine blev i går udstemt fra Big Brother-huset med hele 58 pct. af alle stemmer, men Kathrine er ikke ked af, at hun fik så mange af stemmerne, fortæller hun til tvnyt.com: ”Hellere at skulle ud suverænt end at tabe med én procent. Jeg er trådt ud med stil”, griner hun og forklarer det høje stemmetal med, at nogen uden for huset vist gerne ville have hende ud.
Kathrine er glad for at være ude af Big Brother-huset, men samtidig erkender hun, at det dog også er en smule ærgeligt. Lige nu glæder hun sig meget til at komme hjem til Aalborg, hvor hun vil slappe af en uges tid inden hun skal begynde på arbejde igen. ”Jeg skal blandt andet bruge tiden til at snakke med alle dem, jeg ikke har kunnet snakke med i tre uger - og så skal der selvfølgelig nusses og pusses med kæresten”, siger den unge nordjyde med et smil i stemmen. ”...og så skal tiden bruges til at skrive. Jeg har savnet at kunne skrive artikler og nyheder”, fortsætter hun. Ved siden af arbejdet som marketingmanager arbejder hun også som freelancer på flere print-media.

Kathrine fortæller tvnyt.com, at opholdet har været hårdt, men siger straks, at det var lidt mærkeligt med alle de skulderklap hun har fået efter udgangen. Hun understreger, at hun bestemt har det ”okay” og hun da heller ikke har lyst til at sidde og græde inde i huset i tre uger:

”Normalt er jeg en stærk person, men når der skal grædes – så skal der grædes, og de store følelesmæssige udbrud jeg kom med derinde kommer ikke bag på mig. Jeg plejer at være god nok til at græde” siger hun og henviser til de dage, hvor humøret ikke var i top. ”Man kan ikke sætte sig ind i sådan et ophold før man pludselig står der”, erkender den 24-årige Kathrine.

”Der har været mange gode oplevelser i huset. Den største og sjoveste opgave var at få lov til at lave en video. Det var sjovt. Men ellers var det også en sjov oplevelse bare at få lov til at være en del af BB”, siger hun. Når hun kommer ud vil hun gerne gense alle, men indrømmer, at færingen Sissal nok ikke er den hun kommer til at se mest til: ”Jeg skal ringe til Martin og snakke lidt med ham, men ellers skal jeg helt klart se Raz igen, men også Robert. Og det kunne da være sjovt at drikke en øl med Martin, Johnny og Henrik”.

Kathrine har endnu ikke selv set nogle af tv-udsendelserne, bortset fra genudsendelsen i går aftes: ”Det foregik på et hotelværelse og jeg så det kun med et halvt øje og det var sjovt at se”, forklarer hun og siger, at hun tror hun er blevet fremstillet korrekt i showet.

”Hvem jeg tror, der vinder? Det ved jeg ikke – og der er forskel på hvad jeg tror og hvad jeg håber”, siger hun og fortsætter: ”Jeg tror det bliver Robert eller Tania. Robert er sådan en glad dreng og Tania er en rigtig taktiker. Men jeg håber det bliver Raz, der vinder millionen”, slutter Kathrine til tvnyt.com, der lige når at indskyde, at hun hellere ville have en Kathrine ud end vinde en million: ”Det ærgrer mig, men det er ikke det det handler om. Jeg fortryder ikke noget”, lyder den sidste kommentar.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002