Kontakt os






 

TV 2/Østjylland kampagne mod miljøsvin
Lørdag 7. september 2002
Af Stig Hartvig Nielsen
 
I løbet af sommeren har TV 2 / ØSTJYLLAND sat fokus på miljøsvineri på gader og veje, der ofte flyder med affald. Kampagnen har fået en så massiv opbakning fra seerne, at stationen afvikler nu en "Stop Svineriet-dag" i hele Århus Amt den 15. september.
I løbet af sommeren har TV 2 / ØSTJYLLAND sat fokus på affaldet med kampagnen “Stop svineriet”. Seerreaktionerne har været enorme, og stationen fortsætter derfor med en oprydningsaktion.

"I forhold til vores øvrige kampagner er “Stop svineriet” helt klart den, som har fænget mest hos seerne. Den har en bred og slagkraftig fællesnævner, og seere har både ringet, skrevet og mailet ideer, erfaringer, løsninger og oplevelser ind til os, og derfor har vi også været i stand til at køre kampagnen i næsten tre måneder", siger redaktionschef på TV 2 / ØSTJYLLAND, Morten Brøcker til TV 2 Medienyt, og tilføjer:

"Kampagnen har også givet genlyd uden for Århus Amt. For eksempel har formanden for Folketingets miljøudvalg sagt, at kampagnen har inspireret ham til om kort tid at fremsætte et lovforslag om svineri-vagter".

Med oprydningsaktionen den 15. september opfordrer TV 2 / ØSTJYLLAND amtets borgere til at bruge nogle timer på at samle affald i tidsrummet klokken 10-13.

"Vi ønsker ikke at signalere sur arbejdslejr, men derimod en festdag. Og det viser sig allerede, at byen er indstillet på fest. McDonald udlodder burgere, hvis man kommer med en fyldt affaldssæk. Kommuner laver morgenbord, nogen bager og andre gøjler. Og sådan er det hele vejen rundt", konstaterer Morten Brøcker.

TV 2 / ØSTJYLLAND samarbejder med kommunerne, som vil udlevere affaldsposer samt de to lokale radiostationer Radio ABC i Randers og Radio Silkeborg.

På hjemmesiden www.tv2oj.dk får hver kommune sin egen side, så borgerne præcist kan følge med i, hvad der sker i deres område den 15. september, skriver TV 2 Medienyt videre.

"Det handler om holdninger og minder efterhånden om en folkesag, hvor folk virkelig står sammen mod svineriet", siger Morten Brøcker.

Link til nærmere detaljer: http://tv2oj.dk/stop-svineriet/15-september/ og http://tv2oj.dk/stop-svineriet/15-september/


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002