Kontakt os






 

Politisk kritik af DRs tværmedielle nyhedsproduktion
Fredag 24. juni 2005
Af Thomas Nielsen
 
Journalisterne skal arbejde mere på tværs af medierne, når DR flytter ud i Ørestaden. "Skandale", siger tidligere DR-bestyrelesmedlem Søren Espersen, som for to år siden var med til at splitte TV Avisen og Radioavisen op.
Når DRs journalister på radio og tv til næste år rykker ud i Ørestaden, skal de arbejde tættere sammen på tværs af medierne, bebuder DRs nyhedsdirektør, Lisbeth Knudsen. Det sker på trods af, at DRs bestyrelse for to år siden splittede Radioavisen og TV Avisen op for at undgå en monopolisering af nyhedsbilledet.

Selvom der på papiret ikke bliver ændret noget, er der i praksis tale om et skridt tilbage mod situationen før opsplitningen, vurderer medieforsker Frands Mortensen fra Aarhus Universitet. Han kan godt forestille sig, at DRs bestyrelse på sigt helt dropper opsplitningen igen.

- Det er meget naturligt. Hele pointen med at flytte alle DRs forskellige afdelinger ud i Ørestaden var jo netop at samle radio, tv og internet-produktion et sted, fordi man ville udnytte de synergieffekter og øgede samarbejdsmuligheder, der opstår, siger Frands Mortensen til Berlingske Tidende.

Søren Espersen var som daværende bestyrelsesmedlem for Dansk Folkeparti en af primus motorerne i opsplitningen. Han kritiserer udviklingen:

- Det er en skandale, at man får det sluset ind ad bagvejen, siger han.

DRs nyhedsdirektør Lisbeth Knudsen afviser kritikken og understreger, at der ikke bliver ændret på bestyrelsesbeslutningen fra 2003.

- Der er to forskellige redigerende funktioner for henholdsvis Radioavisen og TV Avisen, og det vil der også være i DR Byen, siger hun.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002