Kontakt os






 

EU-trussel mod licenssystemet
Fredag 19. august 2005
Af Stig Hartvig Nielsen
 
DR har i de seneste tre år haft et overskud på den kommercielle drift på en halv milliard kroner. Men det er, iflg. professor i medievidenskab Frands Mortensen, penge som ifølge en afgørelse ved EF-domstolen bør modregnes i licensen. Den udlægning kan vise sig at udgøre en alvorlig trussel mod licenssystemet.
De 500 mio. kr. kommer fra indtægter bl.a. ved salg af public service programmer og indtægter fra kommerciel virksomhed, som f.eks. salg af dvd'er og dukker. Disse indtægter bliver i DRs regnskab ikke fratrukket omkostningerne til at drive public service, og det skal DR iflg. EUs regler om statsstøtte.

Med andre ord: En public service-virksomhed må ikke give overskud, og sker det, skal det modregnes i licensen. Det forklarer Frands Mortensen til dagbladet Information i dag.

Han vurderer dog, at EU næppe vil kræve, at DR betaler overkompensationen tilbage til staten ligesom det var tilfældet med TV 2. Det hænger bl.a. sammen med, at licens-systemet blev iværksat inden Danmark blev medlem af EU. Til gengæld vurderer Frands Mortensen, at der vil komme et krav om, at politikerne skal øge kontrollen med tildelingen af licensmidler.

Den danske stat anser ikke licensen for at være statsstøtte.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002