Kontakt os






 

YouSee laver aftale med Xstream om teknik til nettet
Torsdag 10. juli 2008
Af Karsten Jensen
 
Kabel-tv-operatører herhjemme og i udlandet er på vej ind på markedet for web-tv, der kan vise sig at være særdeles lukrativt.
Den danske virksomhed Xstream Media Solutions har netop leveret den teknologiske platform til YouSee’s nye web-tv satsning, og Xstream er i kontakt med flere andre operatører, som ønsker at komme ind på det nye marked.

”Kabel-tv-operatørerne har mulighed for at supplere deres eksisterende forretning ved at udnytte deres rettigheder til også at levere tv via nettet. Det er en ny og spændende afsætningsplatform for kabel-tv-operatørerne, og vi forventer, at dette marked i løbet af få år vil vokse kraftigt,” siger Frank Thorup, administrerende direktør for Xstream Media Solutions.

”YouSee er en af Europas førende kabel-tv-operatører og andre aktører på dette marked holder naturligt nok øje med, hvad de foretager sig. Det afspejler sig i den store interesse, vi oplever for web-tv-løsninger fra andre kabel-tv-operatører. Allerede nu er der interesse for pay-per-view-tv via internettet, og vi er i kontakt med flere operatører i ind- og udland, som er interesseret i at levere web-tv til deres kunder,” fortsætter Thorup.

YouSee er såkaldt first mover på markedet for streamet web-tv, hvor brugerne betaler for adgang til at se et større antal tv-kanaler og film gennem internettet uden at det kræver en set-top boks. Den nye internet-tv-platform tilbyder adgang til en stribe danske og udenlandske kanaler, blandt andet DR1, DR2 og TV2, ligesom det er muligt at se film på internettet ved at ”leje” dem efter pay-per-view-princippet.

”Vi ser det som et vigtigt supplement til kabel-tv-markedet, og for os er det her et strategisk fokusområde. Vi vil udvikle og have indflydelse på markedet for streaming tv, og vi har tålmodigheden til at lade markedet udvikle sig og vokse i de næste par år. Men allerede nu kan vi se et kæmpe potentiale for vores produkt,” siger Anders Blauenfeldt, chef for forretningsudvikling hos YouSee.

For Xstream Media Solutions er aftalen med YouSee det første skridt ind på en del af web-tv-markedet, hvor der forventes at ligge store fremtidsmuligheder.

”Det er en milepæl i Xstreams historie, fordi vi dermed viser, at vores MediaMaker-software er velegnet også til dette nye markedssegment inden for streamet tv,” slutter Frank Thorup.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002