Kontakt os






 

BBC-program om Havhingsten får premiere i 24 lande fra Danmark til Kasakhstan
Tirsdag 22. juli 2008
Af Karsten Jensen
 
Mere end 10 millioner hjem får mulighed for at følge med på Havhingstens sejlads fra Roskilde til Dublin, når Viasat History har premiere på BBC-programmet ’Vikingeskibets skjulte gåder’.

Historien om Havhingstens historiske rejse har allerede opnået stor international opmærksomhed i så fjerne lande som Kina, Sydafrika og Australien. Med premieren på ’Vikingeskibets skjulte gåder’ når historien ud til et endnu større publikum fra Skandinavien i nord til Bulgarien i det sydlige Europa og hele vejen til Rusland og Kasakhstan i øst.

Vikingeskibets skjulte gåder blev produceret som en del af BBC’s populære og ansete ’Timewatch’-serie, og når Visat History den 17. august har premiere på programmet, er det første gang, det bliver vist uden for Storbritannien.

’Vikingeskibets skjulte gåder’ følger Havhingstens sejlads fra Roskilde til Dublin, der fandt sted i perioden 1. juli til 14. august 2007. Havhingsten blev bygget på Vikingeskibsmuseet i Roskilde, og det 30 meter lange skib er verdens største rekonstruktion af et vikingeskib. Havhingsten er baseret på Skuldelev 2-skibet, som blev bygget af vikinger i Dublin i 1042 og siden sejlet til Danmark, hvor det blev udgravet fra bunden af Roskilde fjord i 1962.

Sekretariatsleder på Vikingeskibsmuseet Preben Rather Sørensen udtalte omkring samarbejdet med BBC, at de involverede i projektet var stolte og taknemmelige over at have BBC-’Timewatch’ med på rejsen, da et af projektets formål er at udbrede kendskabet til vikingernes udbredelse og bådebygningstradition.

”Filmen giver et indblik i livet ombord, ventetiden i havn, kampen mod elementerne og den menneskelige udfordring det er at leve med 64 andre mennesker på ca. 60 kvadratmeter,” forklarer museets leder.

’Vikingeskibets skjulte gåder’ får premiere søndag den 17. august kl. 18.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002