Kontakt os






 

Maria Montell vært på ’Wipeout’
Onsdag 6. januar 2010
Af Karsten Jensen
 
Sammen med kommentatorparret Uffe Holm og Martin Veltz er sangeren Maria Montell udpeget som afløsende vært for Thomas Mygind på Kanal 5-programmet ’Wipeout’. Kanal 5 har i 2007 arbejdet sammen med Maria Montell da hun udgjorde den ene tredjedel af dommerpanelet i talentkonkurrencen 'Sangstjerner'.
”'Wipeout' er min debut som tv-vært, og jeg glæder mig til at kaste mig ud i en ny rolle. Jeg har set en del af programmerne fra sidste sæson og synes, at det er et rigtig sjovt program. Jeg kan især godt lide, at deltagerne ikke tager sig selv så alvorligt, men frygtløst kaster sig ud i et vanvittigt eventyr! Så jeg forventer mig en oplevelse fyldt med glade mennesker og en masse sjov og ballade',” siger den kommende Kanal 5-vært.

Netop nu drager nye hold af sted til Argentina, hvor der venter dem en ny forhindringsbane. Maria Montells opgave som tv-vært bliver blandt andet at give deltagerne masser af moralsk opbakning og støtte, inden det går løs på banen. Maria Montell afløser Thomas Mygind som vært, der grundet hans værtsrolle på 'Krimi5' ikke har haft mulighed for at lave programmet igen.

”Vi ved fra tidligere, at Maria både har et omsorgsfuldt væsen og en god humoristisk sans, som passer perfekt til programmet, fortæller Anne Stig Christensen, programdirektør SBS TV.

Maria Montell har gennem en årrække optrådt på den musikalske scene. Hun slog for alvor igennem i 90’erne, hvor hun blandt andet blev et kæmpe internationalt hit i store dele af Europa og Asien med sangen ”So the Story goes (di da di)”.

Siden har Maria været involveret i et hav af musikalske indslag og udgivet talrige album – senest sangen ”Bang Bang Boogie” til den danske film ”Ved verdens ende”, som hun netop er blevet nomineret til en Robert for. Og med to børnebogsudgivelser bag sig kan hun også tilføje forfatter til sit cv. Maria Montell er i dag 40 år, mor til Villum og Smilla og gift med filminstruktør Tomas Villum Jensen.

Maria Montell har tidligere været holdkaptajn i TV 2 Zulus comedy-quiz 'Shooting Stars'.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002