Kontakt os






 

TV 2 salg i fare
Søndag 11. april 2004
Af Karsten Jensen
 
EU har som bekendt et øje på TV 2. EU ser i øjeblikket på om det er ulovlig statsstøtte når TV 2 som reklamefinansieret kanal får tildelt licenspenge. Den sag kan ifølge medieforsker Frands Mortensen ende med at blokere for et salg af TV 2
Til Jyllands-Posten siger han: ”Der er jo ingen køber, der vil betale x-antal milliarder kroner for en tv-station, så længe den sag ikke er afgjort.” Jens Rohde (V) er uenig og kalder Mortensens vurdering en gang politisk vrøvl.

Frands Mortensen har kigget i tilgængelige papirer som EU har udfærdiget og hæfter sig ved, at Kommisionen har regnet ud, at TV 2, når indtægter fra reklamesalg og omkostninger stilles over for hinanden, har haft netto ekstra 653 mio. kr. til rådighed, hvilket giver en konkurrencefordel.

Frands Mortensen kan ikke give en vurdering af, hvor lang tid en eventuel sag vil vare eller vurdering af et udfald, men siger alligevel, at Kommisionen formentlig vil kunne tage stilling til om der skal dannes en principsag til august. Sker dette, vil det ikke være muligt for den nuværende regering at realisere salget af TV 2, mener medieforskeren, der peger på, at TV 2 kan løbe ind i erstatningssager såfremt Kommisionen kalder licensen for ulovlig statsstøtte.

Frands Mortensen peger på flere problemstillinger over for Jyllands-Posten, idet TV 2-regionernes tilknytningsforhold efter et – for TV 2 – negativt udfald kan betegnes som ulovlig statsstøtte. Endvidere peger han på, at finansieringsmodellerne for TV 2 heller ikke er undersøgt.

Til avisen siger Jens Rohde, at Frands Mortensen tager fejl og venter en afgørelse kort efter påske, senest 1. juli og at et salg af TV 2 dermed kan være effektueret inden årets udgang.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002