Kontakt os






 

Reklamer for håndkøbsmedicin nu tilladt
Torsdag 26. juni 2003
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Efter flere måneders diskussioner og forhandlinger er det nu muligt at reklamere for håndkøbsmedicin på de danske tv-stationer. Det drejer sig om de såkaldte OTC-produkter (Over The Counter). Det står klart, efter at en ny bekendtgørelse om reklamer for lægemidler er udsendt.
"Det er en stor glæde for os, at reklame-liberaliseringen er faldet på plads, så det nu bliver muligt for annoncører at reklamere for OTC-produkter på TV 2 og TV 2 Zulu. Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at rådgive branchen om de nye regler på området", siger TV 2s salgs- og marketingdirektør Flemming Rasmussen til TV 2 | medienyt, som udkommer i morgen fredag.

Allerede i medieforliget 2002 blev reklameliberaliseringen vedtaget, men forsinkelsen skyldes de såkaldte "pligttekster", der skal være indeholdt i tv-reklamen. Det handler bl.a. om eventuelle væsentlige bivirkninger samt en opfordring til at læse indlægssedlen med produktoplysninger.

"Der er fundet en løsning, som er lidt anderledes end f.eks. de britiske regler, men som godt kan administreres, og som opfylder de sundhedsfaglige krav til information om lægemidler. Det er bl.a. sket ved at anvende tekst-tv til de mere komplekse oplysninger", siger afdelingschef Marianne Pittelkow, TV 2/REKLAMEs afdeling for reklamejura, og fortsætter: "Vi vil være i dialog med både industrien og sundhedsmyndigheder for at sikre en fornuftig, ansvarlig og tryg anvendelse af de nye reklameregler".


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002