Kontakt os






 

H2 går under jorden - helt bogstaveligt
Onsdag 15. april 2015
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Under de travle gader i verdens metropoler ligger gamle byer begravet - hver med deres egen fascinerende og ukendte historie. Fra mandag den 20. april tager H2 seerne med på en rejse under jorden i 13 nye afsnit af serien 'Cities of the Underworld'.


Nogle af verdens folkerigeste byer som f.eks. Paris, New York, London og Rom skjuler underjordiske netværk, der engang havde afgørende betydning - fra uhyggelige katakomber, skrækindjagende fangehuller og hemmelige gemmesteder til gamle akvadukter, okkulte selskaber og mystiske skibsvrag, som har været forsvundet i mange hundrede år.

TV-serien 'Cities of the Underworld' udforsker disse opsigtsvækkende lag, som ofte befinder sig langt under jordens overflade, og undersøger byernes historie. Samtidig afsløres de teknologiske vidundere, som gjorde det muligt for datidens ingeniører at bygge lag på lag.

Sæson 2 begynder i Irlands hovedstad Dublin, hvor værten Don Wildman går under jorden for at udforske de gravkamre, forsvarstunneller og krypter, der er skjult under byen - og det viser sig, at de stammer tilbage fra det 8. og 9. århundrede, da vikingerne terroriserede området.

Senere rejser Don Wildman til Prag, hvor Hitler angiveligt byggede tophemmelige lagerrum til nazisternes våben under 2. verdenskrig.

Underjordiske hemmeligheder udforskes også i New York, Washington, Moskva og andre storbyer i sæson 2 af 'Cities of the Underworld', der fra på mandag sendes hverdage kl. 18.30 på H2. Efter en kort pause fortsætter serien den 15. juni med tredje og sidste sæson.


Foto: Vært på 'Cities of the Underworld' er Don Wildman. (Fotograf: Alper Nakri / A+E Networks)



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002