Kontakt os






 

DR’s indsamlingsshow ulovligt
Mandag 12. februar 2007
Af Knud Hyllested
 
DR's store indsamlingsshow for hiv- og aidsramte i Afrika er ulovligt, da showet giver virksomheder mulighed for at købe sig til reklame for donationer, siger medieekspert. Det har et humanitært sigte, siger DR.
Når DR på lørdag blænder op for et stort indsamlingsshow direkte fra Tivolis koncertsal til fordel for hiv- og Aids-ramte i Afrika, begår DR lovbrud, siger Frands Mortensen, professor i Medievidenskab ved Århus Universitet til Børsen.

Betaler en virksomhed over 250.000 kr. vil værterne nævne ikke bare virksomhedens navn; det vil også køre hen over skærmen, og en repræsentant for firmaet vil komme på scenen.

"Problemet er, at virksomhederne betaler sig til en eksponering, og det er endnu mere problematisk, at større beløb er lig større eksponering,” siger Frands Mortensen, der mener, at det klart strider imod reglerne, både de, der er udarbejdet af Kulturministeriet samt EU’s direktiv 'Fjernsyn uden grænser,' hvor det fastslås, at virksomheder ikke må købe sig til reklamer gennem donationer

Redaktør Carl Otto Dethlefsen fra DR medgiver over for Børsen, at der rent juridisk måske nok kan gøres til et problem, men DR vurderer, at det gode formål i dette tilfælde kan gå forud for reglerne. ”Der er almindelig consensus hele vejen rundt, at sådan noget kan DR godt gøre typisk én gang om året, og vi ser det på grund af formålet ikke som problematisk," siger Carl Otto Dethlefsen.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002