Kontakt os






 

To nye producenter hos Metronome
Mandag 6. juni 2011
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Metronome Productions bliver én mere i producentgruppen, når de i løbet af sommeren siger farvel til én og goddag til to nye producenter. De to nye er Mette Andersen og Trine Bjørn Jakobsen.
Mette Andersen, der kommer fra en stilling som producent og udviklingschef på Blu, er allerede indtrådt i producent-gruppen på Metronome, og i løbet af august vil Trine Bjørn Jakobsen overgå fra en mangeårig rolle som redaktionschef til producent.

”Jeg tror ikke det er en hemmelighed for nogen, at der er travlhed i vores branche i øjeblikket. Broadcasterne vil have flere danske produktioner, og fremadrettet tror vi på at kampen kommer til at stå på kvalitet og evnerne til at udvikle nye talenter. Det er noget vi arbejder målrettet på i Metronome, og vores første 'step' i den retning er den interne rekruttering af Trine, og udefra at forstærke gruppen med Mette Andersen som har erfaring fra store projekter på Blu,” siger Metronomes programchef Sune Roland.

Henover sommeren kommer Metronome til at sige farvel til producent Stig Reinicke, der stopper for at blive programchef på Sand TV. Og Metronomes direktør Merete Mortensen ønsker ham held og lykke: ”Vi har været rigtig glade for Stig i de tre år, han har været her som producent. Nu skal han prøve kræfter med en helt ny udfordring, og det ønsker vi ham al mulig held og lykke med!”

Producentgruppen består herefter af fem faste producenter under daglig ledelse af programchef Sune Roland, der også er ansvarlig for Metronomes co-produktioner, som bl.a. 'Razzia – SKAT rykker ud', der produceres i samarbejde med DocEye Productions.



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002